Trump og et sandt billede?

Margit Lund-Cramer
Lykkeshøj 9
5330 Munkebo

Henri Nissen fremsætter i Udfordringen d 18. august spørgsmålet, om det er et vrangbillede, som medierne tegner af Trump, og han opsummerer punkter, hvor han mener, at politikken er bedre end vrangbilledet. Udfordringen bør for mig at se ikke udarte sig til en arena for politiske synspunkter. Men når disse knyttes op som belæg for værdipolitiske positioner og argumenterne er uklare, må en mere nuanceret debat være på sin plads.

Da præsidenten siger mange ting og ofte modstridende – vi kan bare tage de seneste dages usikkerhed om, hvorvidt han virkelig har tænkt sig at tage imod Dronningens (tvungne) invitation i starten af september- er det et meget broget billede, man kan tegne af manden. En mand, som har et noget blakket kvindesyn, en mand som godt nok er demokratisk valgt, men det skyldes alene det amerikanske valgsystem med valgmænd, idet Clinton reelt fik 2,9 mill flere stemmer end Trump.

Nissen mener, at handelskrigen med Kina er godt, fordi det vil stoppe industrispionage og Kinas forsøg på at overtage verdensøkonomien. For mig at se er det yderst kortsigtede perspektiver på en handelskrig, der allerede er ved at medføre økonomisk recession i store dele af verden.

Historien viser med al uønskelig tydelighed, at sådanne recessioner er grobund for nationalisme, social uro og brændstof til krige. Derfor er vejen til at stoppe Kina ikke handelskrig. Ligeledes mener han at det er godt at forsøge at stoppe Irans atomplaner, undertrykkelse af menneskerettigheder og eksport af islamisme. Det er noget af en mundfuld på en gang! Når stater bliver isolerede, medfører det armod, som er grobund for fjendebilleder, som kan føde ekstremisme. Iran er et diktatur, og det ændrer en ophævelse af atomaftalerne ikke på. Konflikttrappen vil være kendt for de fleste – når dialogen stopper, bliver det for alvor farligt. Så hævder Nissen, at Islamisk Stat er nedkæmpet – det er NATO og andre militære iagttagere ikke enig i. Men Trump har trukket de amerikanske tropper ud og overlader nu til kurderne, at få bekæmpet de sidste lommer, mens de samtidig kæmper mod Ruslands bombninger fra luften styret af Assad. Jo – vi må sige, at vi har fået nedkæmpet despoterne! Og endelig til opgøret med Nordkoreas A-våben, må vi jo bare sige, at lige nu fyrer deres leder igen raketter af, der kan sætte hele det østasiatiske område i brand.

Ud fra ovenstående realpolitiske problematikker kommer så argumentet om, at Trumps regering har standset det kulturradikale angreb på kristne kulturelle værdier. Det mener jeg, er en yderst forenklet fremstilling af, at Trump godt nok er imod abort og har en bedende vicepræsident. Om det alene kan gøre op med tidsånden, hvor kærligheden bliver kold hos flere og flere pga sækulariseringen, vil jeg stille mig tvivlende og bedende overfor.