Det store mysterium

I disse dage og uger breder Mystikken med stort M sig over Danmark som en umættelig og uigennemsigtig flok sommermyg på hærgende togt. Den megen ståhej hænger i denne omgang sammen med lanceringen af filmversionen af ”Da Vinci Mysteriet”, der falder sammen med ”afsløringen” af det såkaldte Judas-evangelium.

Folk bliver bombarderet med alle slags informationer fra alle sider: teologiske, historiske, videnskabelige og sågar mere eller mindre gennemtænkte psykologiske analyser. Kloge hoveder og forstå-sig-på’ere har kronede dage, og for alle, der har noget at sige, sælge eller slynge op i den kristen-historiske gryde er det som en ekstra juleaften. Alle kan få deres to minutters berømmelse, og rigtig mange folk tjener angivelig rigtig store penge på alt, hvad der kan påklistres Mona Lisas smil.

Nej, det helt store mysterium for mig er, hvor mange uhyrlig(!)-heder folk er parat til at sluge, og hvor langt smarte forretningsfolk er villige til at gå for at få en bid af kagen, når den først er ude af ovnen.
I tilfældet med Da Vinci-affæren + Judas-evangeliet + renæssancemagikerne + den nyopfundne kvindekamp indenfor kristendommen + jeg-ved-ikke-hvad er det hele stadig bare en gevaldig storm i et lille bitte glas mudret saltvand.

Dan Browns bøger om Da Vinci og alle de mange andre, der på det seneste er gået ham i bedene, er fin weekendlæsning eller hurtig fordøjet sommerferielæsning. Men skidt historisk dokumentation og endnu mere absurd som udgangspunkt for seriøse diskussioner om kvindernes plads i Bibelen, Maria Magdalenas rolle i kristendommen eller om de store, kristne mysterier og mirakler.

Bibelen har lært os, at Jesus døde for vore synders skyld. At han tog skraldet, så vi andre fortsat kan løbe forvirrede rundt og lede efter meningen med livet og sandheden bag kristendommen alle andre steder end der, hvor vi burde – nemlig i kirken og i Bibelen – hvis vi vil.
Det synes jeg er mysterium nok. Uanset hvor meget Mona Lisa bliver ved med at smile, og hvor meget Dan Brown og alle de andre smarte fyre griner hele vejen hen til banken.