Grænser, der skal overskrides

Jesus overskred menneskeskabte grænser for at møde mennesker i nød. Lad os følge hans eksempel.

Jeg tror, det er et menneskeligt kår at være optaget af grænser. Grænsen mellem familie og ikke familie er for de fleste en meget vigtig grænse, men også grænsen mellem lande, nationaliteter, ideologier, køn og overbevisninger optager os.

Dette tydeliggøres på de sociale medier og i den offentlige debat. Hele politiske bevægelser startes på baggrund af spørgsmål som disse. Hvad skiller os? Hvad forener os? Hvem er inde og hvem er ude?

Dette er ikke et nyt fænomen. Det optog også jøderne på Jesu tid. Jøderne kunne nemlig ikke have de guder de andre havde, de kunne ikke gifte sig med kvinder fra andre folkeslag og ikke spise deres mad. Også mere nære grænser som familie, køn, alder og etik var et vigtigt element i den jødiske lov.

Jesus overskrider grænser

Jesu handling i dagens tekst portrætterer en Gud, der er radikalt anderledes. En Gud der i ordets bedste forstand er grænseoverskridende, når det gælder at opsøge og genoprette det brudte.

Jesus overskrider både geografiske, etniske og moralske grænser, da han opsøger en kvinde, der har haft flere mænd. Denne samaritanske kvinde befinder sig på den yderste grænse for, hvem en jødisk messias kan have fællesskab med, og hun ved det godt.

Mødet med Guds søn

Hvad der ligeså stille går op for hende er, at hun står over for Guds søn, som har opsøgt hende på tværs af og på trods af alle grænser midt i middagsheden, uden for byen, i Samaria, og han tilbyder hende levende vand. Hun tror først, at han taler om magisk vand, der for evigt skal slukke hendes fysiske tørst. Dette havde i sig selv været nyttigt, da hun så blev fri for at bevæge sig uden for byen, hvilket var forbundet med fare for røveri og overfald, foruden at skulle knokle i middagsheden for at skaffe sig vand til livets fornødenheder.

På trods af det fysiske vands vigtighed for menneskeliglivets opretholdelse, så identificerer Jesus en dybere tørst, et dybere behov og en dybere længsel. Jesus tilbyder hende det levende vand, som er Ånden, ordet og sandheden, som er i ham. Det levende vand, den rette tilbedelse og den genoprettede gudsrelation er nemlig ikke afhængig af grænser eller sted, men af en person, som befinder sig i den samaritanske ødemark.

Også for din skyld

Selv hvis du ikke føler dig adskilt fra Gud af ligeså mange grænser som den samaritanske kvinde, så overskred Jesus de to største grænser for din skyld. For det første lod Jesus Gud sig inkarnere og blev menneske for at identificere sig med dig og genoprette det brudte. For det andet overskred Jesus grænsen mellem liv og død for at besejre døden, og betale prisen for menneskets misbrug af Guds vilje for mennesket.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Følg hans eksempel

Når Jesus har overskredet de ultimative grænser for at vinde os, skylder vi så ikke at følge hans eksempel og opsøge dem der er udenfor, dem der er adskilt og udskilt af fællesskaberne? Gud vil ved sin ånd gå med os over alle grænser, for at give dem det levende vand. Vandet er sandheden, livet og Helligånden og er et resultat af en genoprettet relation med Jesus, som er kilden over alle kilder, han slukker den dybeste tørst.

Lad os overskride grænser de, vi selv har skabt i vores vurderinger af hinanden også – hvem er inde og hvem er ude – her udfordrer Jesus os til at overskride grænser og dermed pege på ham som det levende vand.

Hvis du i dit indre oplever tørst eller tænker, at du er adskilt fra Gud, så er den gode nyhed, at Jesus kan nå dig, uanset hvor du er, eller hvem du er, og han kan slukke din dybeste tørst lige nu. Amen.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



 

Søndagens tekst: Joh. 4, 5-26

Den samaritanske kvinde

5-6 Da han nærmede sig byen Sykar i Samaria, standsede han op ved den berømte Jakobs brønd. Den ligger på et stykke jord, som patriarken Jakob købte og senere gav i arv til sin søn Josef. Jesus var træt efter den lange vandring og satte sig udmattet ved brønden. Klokken var cirka seks om aftenen.

7 Kort tid efter kom en samaritansk kvinde for at hente vand, og Jesus sagde til hende: »Vær venlig at give mig noget at drikke.« 8 Han var alene, for hans disciple var gået ind til byen for at købe mad. 9 Kvinden blev overrasket over, at en jøde henvendte sig til hende, for jøderne plejer ikke at ville have noget med samaritanere at gøre. »Hvordan kan det være, at du, som er jøde, beder mig, en samaritansk kvinde, om noget at drikke?« spurgte hun.


Artiklen fortsætter efter annoncen:



10 Jesus svarede: »Hvis du vidste, hvad Gud kan give dig, og hvis du forstod, hvem jeg er, så var det dig, der ville bede mig om noget at drikke – og så ville jeg give dig levende vand.«

11»Du har jo ingen spand,« sagde hun, »og brønden her er meget dyb. Hvordan vil du så skaffe det levende vand? 12 Du er vel ikke større end vores stamfar Jakob, som gav os denne brønd? Kan du give mig vand, der er bedre end det både Jakob selv, hans familie og hans kvæg har drukket af?«

13 Jesus svarede: »Drikker man af det her almindelige vand, bliver man tørstig igen. 14Men drikker man af det vand, jeg giver, vil man aldrig mere tørste. Det vand, jeg giver, bliver som en kilde, der vælder frem med evigt liv.«

15»Åh, giv mig noget af det vand!« udbrød kvinden. »Tænk, hvis man aldrig mere skulle tørste og være nødt til at gå helt herud efter vand!«
16»Gå hjem og hent din mand,« sagde Jesus.

17-18»Jeg har ikke nogen mand,« svarede kvinden.

»Det har du ret i, for du har haft fem mænd; og ham, du nu bor sammen med, er du ikke gift med. Dér sagde du noget sandt.«

19»Herre,« udbrød kvinden, »du må være en profet! 20 Kan du så forklare mig, hvorfor I jøder påstår, at det kun er i templet i Jerusalem, man kan tilbede Gud? Vi har jo fra gammel tid tilbedt Gud på det her bjerg.«

21 Jesus svarede: »Tro mig: Den tid kommer, hvor det ikke længere er væsentligt, hvor man tilbeder Gud – her eller i Jerusalem. 22 I samaritanere tilbeder det, som I ikke kender, men vi tilbeder det, vi kender, for frelsen udgår fra jøderne. 23 Men der kommer en tid, ja, den er allerede kommet, hvor de sande tilbedere skal tilbede Faderen i ånd og sandhed. Det er den slags tilbedere, Faderen søger. 24 Gud er ånd, og de, der tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.«

25 Kvinden sagde: »Jeg ved, at Messias skal komme engang, og når han kommer, vil han forklare os alt.« 26 Da sagde Jesus til hende: »Han står her og taler med dig!«

Teksten er fra Bibelen på Hverdagsdansk