Det kan være Farligt at være rig

Inge Norling arbejder på
’Fred og Forsoning’, der er
et bofællesskab for hjemløse.
Her fortæller hun om faren ved at være rig.Du er engageret i et arbejde, der hedder fred og forsoning. Hvad består dette arbejde i?
– Fred og forsoning er et bofællesskab for hjemløse narkomaner og alkoholikere, der har eksisteret i 16 år. Vi er et åbent bofællesskab. Det vil sige, at hvis man står et eller andet sted og trænger til hjælp, så kan man bare komme, hvis vi har plads.
Mit personlige arbejde handler om at bringe sjæle til Jesus. Jeg ved, at Gud elsker narkomaner. Men når de kommer her, tænker de ofte: – Hvis der er en Gud, så er han vred på mig, for jeg har gjort alt det, jeg ikke må. Da siger vi til dem: Gud ser dig og han elsker dig sådan, som du er. Ikke som du skal blive.
Nogen af dem er her kun en kort tid og når ikke at blive ”clean”. Men hvis jeg har bedt sammen med dem, så ved de alligevel, at Jesus elsker dem.

Hvilken hjælp mener du er den vigtigste hjælp, man kan give til mennesker, der er fattige?
– Det er at få dem til at forstå, at de er elsket af Jesus. Mad, en seng at sove i, en kop kaffe og noget tøj er da også vigtigt. Men det vigtigste er at se den fattige lige i øjnene og sige til ham: Jesus kender dig, han har set dig, og han elsker dig. De andre ting, f.eks. en tryg ramme om deres liv, er også vigtige, men det kommer bagefter.

Jesus fortæller i denne tekst om en mand, der har samlet sig en stor rigdom. Hvad tror du Jesus mener er faren ved at være rig?
– Faren er, at man tror, at man kan klare sig selv. Jeg kan huske, da jeg engang tjente en høj løn. Jeg var stolt. Jeg kunne gøre, hvad jeg ville. Jeg arbejdede i forsikringsbranchen, og når jeg var på kursus, fik jeg at vide, at rigdom er magt, og når du har penge, kan du gøre, hvad du vil.
Men lige meget, hvor rig du er, eller hvilken position du har, så er vi fælles om den død, hvorefter vi skal stå og svare Jesus på disse spørgsmål: Hvad gjorde du med det liv, jeg gav dig? Fortalte du budskabet om mig til nogen? Elskede du mennesker, som jeg elskede dig? Vi skal individuelt stå til ansvar.
Derfor er det nødvendigt at tage imod frelsen, som består i, at Jesus tog vores skyld. Vi har alle sammen syndet og har skyld. Men hvis vi har skudt skylden over på andre, kan man jo ikke give den til Jesus.
Man er nødt til først at tage skylden på sig, så man kan give den til Jesus. Han tager den på sig, hvis vi er sande, og kun den slags sandhed sætter os fri.

Hvad er efter din erfaring forskellen på rigdommene på jorden og rigdommen fra Gud?
– Da jeg i sin tid flyttede ind på Fasterholtgård, fik jeg lov til at flytte ind og bo gratis i et halvt år, fordi jeg ikke havde noget som helst. Fire år efter gik ejeren fallit. Han var kendt som Danmarks femte-rigeste mand. Han døde gammel, ensom, fattig og bitter i en lille lejlighed i London. Men jeg boede ude på den dejlige gård og gik rundt i den friske luft og havde det så godt.
Det siger mig, at ingen kan tage den rigdom fra dig, du har hos Gud. Lige meget hvor lidt du ejer, så kan du altid have en fred inden i dig selv. Det siger mig også, at rigdommen på jorden kan hurtigt forgå. Se blot på jordskælvsområderne. På ingen tid har de mistet alt, og det gælder både rige og fattige. Rigdommen kan man ikke stole på.

Hvordan kan man efter din opfattelse bevare et sundt forhold til penge og rigdom?
– Når man har penge, skal man bruge dem fornuftigt. Man skal ikke bruge dem på powershopping eller føre sig frem. Man kan bruge dem på at hjælpe nogen. Men der er heller ikke noget forkert i at have et godt hjem, familie og uddannelse. Man skal bare ikke bruge pengene til at hævde sig over for dem, der ingenting har. Man skal ikke forfalde til det, jeg selv fik at vide på salgskurserne: At rigdom er magt.
Da Jesus mødte Pilatus, sagde han til ham: – Du har ingen magt over mig undtagen den, min far i himlen har givet dig. Han sagde med andre ord: – Det er mig, der bestemmer, hvad du gør ved mig.
Vi kan også læse det i beretningerne om de tidlige kristne. De gik syngende ind til løverne, når de overgav sig til martyrdøden. De sagde: Du har ingen magt over mig, men nu må der ske det, som skal ske. Gud har magten, og jeg lægger mig i hans hænder.
Når jeg når dertil, at jeg vitterlig ved, at jeg skal dø, håber jeg, at jeg kan bevare den holdning: Nu går jeg et sted hen, hvor jeg kan være tryg ved, at jeg skal op i himlen og bede for dem, der stadig er her på jorden.
Hvis jeg ikke havde disse dybe indstillinger, kunne jeg ikke gå iblandt disse mennesker, som kommer derfra, hvor den stærkeste har ret, og hvor der er vold og prostitution. Jesus fordømte dem ikke, men kom for at hjælpe. Det er det, Gud har kaldet mig til.