Da kærnemælk var doping nok!

Hvem husker ikke Bjarne Riis i gul førertrøje efter bjerg-etapen. Da var vi danske svære at hale fra flimmerkassen.
Så meget mere skuffede og desillusionerede bliver man, når det i stigende grad bliver almindeligt i Tour de France, at deltagere bortvises på grund af doping.
Nogle kan tilsyneladende klare det hårde ræs. Andre må stimuleres. Alene tanken om, at en i det tætte felt vælter i stærk fart og trækker andre med i et farligt styrt, kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen.
Men når man så ved, at nogle ulovligt dopes og bevidst gør sig skyldige i snyderi for at kunne være med i førerfeltet, tager det ligesom glansen af ”Touren”.
Skal folk virkelig sidde og vente på, hvem der har fået nok ”speed” til at betræde sejrsskamlen?

Stålfarfar kørte sig eget løb

Der var ikke noget, der hed doping, da i mine unge år en ældre herre kaldet ”Stålfarfar” kørte fra Haparanda til Ystad i et langt sololøb, som blev fulgt af den skandinaviske ”verdenspresse” på forsiderne.
Han satte sig et mål og nåede det. Der var ingen rekorder at slå. Stålfarfar kørte sit eget løb og vandt!

Kærnemælk på Touren!

I min barndom i Åkirkeby boede der seks km fra byen en original, som hed ”Peter Lynkes” i folkemunde. Dag ud og dag ind tog han med sin cykel til Aakirkeby og hentede en spand kærnemælk i ismejeriet i Jernbanegade. Derefter begav han sig atter hjem, og blev turen for anstrengende, stod han stille og tog en slurk af mælkespanden.
Når jeg siger, at han tog med sin cykel til byen, skyldes det, at jeg aldrig har set ham bestige cykelen, som ingen dæk havde, men rullede direkte på de rustne fælge.
Nej, han trak af sted med sit køretøj den lange vej og tilbage, så intet under om han tog sig en tår over tørsten!
Folk hævdede, at det var alt, hvad han levede af, denne daglige fem liters mælkejunge kærnemælk. Derfor måtte han af sted dagligt, og året rundt var han iført en kæmpe overfrakke med et reb om livet, hvilket naturligvis også gjorde det svært at bestige køretøjet..
Gad vidst, hvad Peter Lynkes ville have sagt til cykelryttere, som frivilligt lader sig dope med risiko for at blive diskvalificeret… i stedet for at medbringe en karton kærnemælk til at slukke tørsten med undervejs. Alting forandrer sig. Der er speed på udviklingen!