Mit møde med en hundehvalp

Af Rie Voetmann Skagen

Jeg skulle passe en lille hundehvalp på 8 uger og nogle få dage i Det grå Fyr i Skagen, der også har en udstilling og en fuglestation. Dens ejer skulle holde møde med nogle vigtige mennesker, derfor blev den skilt kort tid fra sin ’mor’.

Men Wega, som hvalpen hedder, var ikke klar til at udforske verden i fremmede omgivelser (separationsangst?) Den gemte sig langt inde under bænken i gården foran fyret, var endog bange for det flotte Dannebrogsflag,<når det smældede i vinden, for det blæste en halv pelikan, som man siger.

Mennesker gik også støjende tæt forbi hende i deres store skræmmende sko. Jeg prøvede at aflede hendes opmærksomhed med en lille bold i snor, men det virkede ikke rigtig efter hensigten.

Jeg tog hende omsider op og opdagede, at hun rystede over hele kroppen. Og gik derfor hurtigt ind i den tomme Birders club (et undervisningssted for fuglekikkere og turister).

Hun rystede længe efter, vi havde sat os. Hun lå i mit skød og puttede sig ind til mig, der hele tiden aede hende og talte beroligende til hende.

Til sidst faldt hun helt til ro og kikkede af og til op på mig med et taknemmeligt blik i øjnene (min fortolkning). Jeg lærte en hel masse om fugle, da der hele tiden blev vist informative sekvenser på TV-skærmen.

Da Wega og jeg senere gik ud i fyrhaven, var hun fuldstændig ligeglad med havets brusen og vindens rusken, lå bare henslængt hos mig.

Da med et, så jeg pludseligt noget dyrebart:


Artiklen fortsætter efter annoncen:



Sådan som Wega havde opført sig tidligere, det er sådan vi mennesker er, når vi ikke kender Jesus! Ofte er vi utrygge, napper lidt efter hinanden, smutter ind i mørket, selv om det er bedst for os at blive i lyset, når vi bliver bange. Når det ser allerværst ud, ryster vi over hele kroppen af angst.

Men dengang vi åbnede os til Jesus og tog imod Ham som vor frelser og Herre, fik Han lov til at tale beroligende til os. Han tog os i sine arme på en kærlig måde. Da slap vi alt vort forsvar. Vi blev trygge i Hans favn. Jesus og vi kikker ofte kærligt på hinanden, når vi er i Hans nærvær.
Tusind tak for den oplevelse, Wega og Jesus. Tak!