Sange vi andre ikke kender
Da boogie-hitlistens konkurrent, Sange vi aldrig glemmer, holdt koncert i lørdags, talte de fremmødte fans mere end 1200.Og jeg var en af dem! Mine tanker kunne ikke lade være med at kredse om koncert-titlen.
Hvad mente de egentlig, når de sagde: Sange, VI aldrig glemmer.
Hvis de havde taget mig i betragtning, kunne jeg forvente at høre alt lige fra DC Talk til Aaron Carter.
Da jeg trådte ind i Arena Nord i Frederikshavn, blev jeg klar over, at koncerten var ikke minded på folk under 46 år.
Det vrimlede med glade mennesker, og jeg besluttede mig for at sætte mig til at tælle alle, der så ud til at være under 30.
Da jeg langt om længe havde rundet alle fingrene på min ene hånd, blev dørene åbnet.
Jeg stillede mig i døren og spurgte nogle folk, hvad de forventede af aftenen.
Alle havde et kæmpe smil på læben og mente, at det ikke kunne undgå at blive en uforglemmelig aften.
Da vi alle havde placeret os, bød Frederikshavns borgmester os velkommen. Så et ord fra et par andre og inden længe stod hele koret og gyngede på scenen.
Entusiastisk sang og spil til Guds ære strømmede ud.
Folk sang med i smug på de sange, der ikke blev vist på storskærm.
Der var gang i den, men på en helt anden måde end til de koncerter, jeg normalt besøger.
Hippietid, pibe, vækkelse, strengekor, fællessang, country og alt, hvad der rimer på det, blev blendet til et gyldent resultat.
Jeg talte med et par stykker af dem, der var mødt op, om, hvorfor de var kommet.
Der stod de så
Brødrene, der var for talentfulde til Idols, for hotte til kun at være Stjerne for EN aften, for musikalske til Scenen er din og ja, egentlig for unge til at være med denne aften.
Martin: – Jeg er 24
Matthias: – Jeg er 19 år
– Kender I så sangene, selv om I er under 46?
Martin: Ja, nogle af dem, men mange kender jeg slet ikke.
– Så det er ikke jer to, der aldrig glemmer de her sange?
Matthias: Nej slet ikke
Martin: Det er mest for ældre det her, men så er der sådan nogle som os, der prøver at give sangene en ekstra skalle og peppe det lidt op.
– Så jeg kan ikke forvente at høre Backstreet Boys hits i aften?
Martin: – Nej, det tror jeg ikke Matthias og jeg skal synge en af morfars gamle slagere.
Matthias: – Men på en ny måde!
Da jeg spørger drengene, om de har tænkt sig at bære Sange vi aldrig glemmer videre, ser de smilende på mig og giver udtryk for, at det i hvert fald ikke bliver med samme sang- og musikskat.
Martin og Matthias fortæller om det nye lovsangstiltag i Nordsjælland, Sola Gratia, hvor de er engagerede.
Jeg stilede direkte efter selveste Sange vi aldrig glemmer- idémageren, Jørgen Christensen.
Barbie Girl
– Jørgen, hvem er det, der aldrig glemmer de her sange, der er blevet sunget i aften?
– Der er mange ældre sange med.
Mange, som kommer, har oplevet noget særligt på det tidspunkt i deres liv, da de sang sangene.
Men der er faktisk også nye sange med.
– Hvorfor synger I ikke hits som Barbie Girl?
-Fordi vi vælger sange, der handler om Jesus først og fremmest.
Det er sange med gode melodier sange som faktisk kan stå alene.
– Kan du forklare mig, hvorfor gennemsnitsalderen herinde er så høj?
– Det er klart, at det er attraktivt for den ældre generation, men jeg oplever, at flere og fere unge begynder at komme til koncerterne og bagefter er rørte.
– Tror du, at de unge vil bære konceptet videre?
– Det kunne jeg godt forestille mig.
Med farmor og farfar
I pausen mødte jeg Merete på 15 år, der ikke var med helt frivilligt.
– Hey, du er ung hva laver du her?
– Min farmor og farfar syntes, jeg skulle med..
– Hvad synes du om at være her?
-Sådan middel, det er egentlig ikke lige mig.
– På en skala fra 1-10, hvor godt er det så?
– Tre, tror jeg
Desperat søgte jeg efter de fire andre unge billet-købere, men det lykkedes mig ikke at få dem i tale. Så jeg valgte i stedet at udspørge to andre smukke piger, Karen og Ruth
– Hvad har I syntes om koncerten?
Karen: Det er bare virkelig godt, og oppe i Skagen har vi også den slags kor.
– Det er rigtig dejligt.
– På en skala fra et til 10, hvor godt var det så i aften?
Ruth: Ja, det ligger i hvert fald helt oppe på otte, for jeg synes, det lyder noget så dejligt.
Karen: Jeg vil sige ni, og grunden til, jeg ikke siger ti, er, at jeg gerne vil have flere fællessange. Det er rart at synge med!
