Folke- og frikirke fælles om gudstjeneste på DR

Det er et nybrud og det lykkedes rigtig godt, lyder det begejstret fra folkekirkepræst, Carsten Wind Hansen og frikirkepræst David Hansen. I fællesskab har de skabt fire gudstjenester til DR Kirken i november måned med temaet enhed i forskellighed. Folke- og frikirkerne har brug for hinanden. Uanset kirkeretning, så er vi enige om en ting: at Jesus er Kristus. Med den sandhed i centrum og respekt for hinandens forskellighed, så kan meget lade sig gøre på tværs af kirkeretninger.

Folkekirkepræst Carsten Wind Hansen (yderst tv.) nyder lovsangen side om side med frikirkepræst David Hansen på kirkebænken under DR Kirkens gudstjeneste, der er optaget i Skader Kirke (ved Randers).

Det siger folkekirkepræst Carsten Wind Hansen fra Biersted sogn i Nordjylland, som er månedens præst i DR Kirken fire søndage i november.
Han har taget kontakt til Aalborg MenighedsCenter, også kaldet AMC, og bedt dem være med til at tilrettelægge fire gudstjenester, hvor begge parter kommer til orde i bøn, sang og læsning. Den første gudstjeneste blev sendt i søndags.
– Det har været fantastisk og rørende for mig at være sammen med AMC. De er rigtige gode til nærhed, bøn og lovsang, siger Carsten Wind.
Også frikirkepræst fra AMC, David Hansen er begejstret:
”Projektet” med en folkekirkepræst som præst og en frikirke som ”menighed” er lykkedes særdeles godt, siger David Hansen.

Vil nedbryde fordomme

Carsten Wind Hansen

At Carsten Wind har inviteret en frikirke til at deltage, hænger sammen med hans hjertesag, som er at skabe ”bro” mellem mennesker.
– Jeg vil gerne være med til at nedbryde fordomme og angst, og i stedet være med til at skabe glæde og nærhed.
Det har Aalborg Menigheds Center og jeg som repræsentant for Folkekirken søgt at skabe med vores fire gudstjenester. Som mennesker er vi forskellige, men vi er forenet i det ene navn, Jesus Kristus.

Fremtidens kirke

Carsten Wind mener, at det er vigtigt at skue fremtidens kirke og allerede nu se på, hvordan kirkerne kan arbejde sammen om fælles emner.
– Vi skal inspirere hinanden, istedet for at bekrige hinanden. Nok er vi forskellige i vores synspunkter, men en ting er vi enige om, og det er, at Jesus er Kristus.
– Vi skal nedbryde de dogmatiske Berlin mure og kommer over eller igennem dem.
– Kirkerne skal lærer at kommunikere med hinanden. Vi skal blive kendt på vores indbyrdes kærlighed, og som dem, der skaber fred.
– Og vi skal passe på med at stå i vejen for Guds evangelium. Det er i orden at se kritisk på tingene. Men til tider er der alt for mange akademiske forbehold, som den almindelige danske folkekirkegænger ikke forstår, og som den kirkefremmede slet ikke aner, hvad betyder.
– Danskerne efterspørger nærhed, ægthed og glæde. Mange folkekirkepræster forsøger, men mangler opbakning. Folkekirken kan sagtens være med til at skabe fornyelse. Men vi mangler et teologisk innovativt hus, hvor nye former bliver afprøvet. Alt for meget kører på traditionen i dag, siger Carsten Wind.

Blev opmuntret til at være os selv


Artiklen fortsætter efter annoncen:



David Hansen

Også frikirkepræst, David Hansen glæder sig over samarbejdet med Carsten Wind.
– Jeg syntes, der er tale om et spændende nybrud i samarbejdet mellem to så forskellige kirkekulturer. Det hele er gået op i dette ene formål: at forkynde Jesus Kristus og fejre ham sammen i glæde, trods forskelligheden.
– Som karismatisk menighed har vi fået total frihed og er blevet opmuntret til at være os selv. AMC har haft det musikalske ansvar med lovsang og tilbedelse. Her har vi fået lov til at vise vores måde at tilbede på og, siger han.
Frikirken har også deltaget med bøn på deres egen karakteristiske måde. Det sker blandt andet i en fælles bøn, hvor også tungetale indgår. Derudover er der personlig forbøn med håndspålæggelse, hvor præsten under sin bøn lægger hånden på skuldren af personen, der har bedt om forbøn.

Respekt for forskellighed

For nogen seere vil det være nyt at høre kristne tale i tunger, og det vil være nyt at se forbøn med håndspålæggelse. At menigheden begyndte at tale i tunger chokerede dog ikke Carsten Wind. Han har tidligere været i asiatiske sammenhænge, som NGO´er for Danmission, og oplevede her de kristne tale i tunger.
– Nu er tungetale jo heller ikke helt ubibelsk. Det står beskrevet i Paulus breve, så det har jeg ikke et problem med.
– I programmerne har vi forsøgt at få forskelligheden frem og så må seerne tage det de kan bruge, slutter han.