Valgtema: Mistrivsel
Vi hører i valgkampen og i nyhederne, at politikerne må gøre noget ved børn og unges mistrivsel. Gang på gang kommer tanken til mig: Hvis de bare vidste, at de er født til at være Guds børn og kaldede til at være Jesu disciple!
Der er tryghed i at vide: Jeg er født til at være et Guds barn. Om alt andet svigter, så er jeg stadig værdifuld for Gud. Og der er mål og mening i at vide: Gennem dåben er jeg kaldet ind i Gudsrigets mission som Jesu discipel. Denne basale viden/tro er et godt fundament for trivselsfremmende selvværd og selvtillid.
Når jeg tænker på min egen barndom og ungdom, husker jeg, at jeg ofte følte mig anderledes og udenfor. Jeg tænkte, at det hørte med til min tilværelse som bevidst kristen. Men jeg følte mig ikke anderledes overalt … ikke i søndagsskolen og kirken. Og siden i KFUM og KFUK’s ungdomsfællesskab. Særligt ungdomsårene i vækkelsesmiljøet i KFUM og KFUK’s Nordsjællandskreds gjorde ungdomstiden til en trivselsperiode.
Jeg håber, at den trivsel jeg oplevede indenfor det kristne foreningsliv, ligner den trivsel som unge oplever i forskellige kirkelige ungdomsgrupper i dag. Men jeg har læst, at der også er bekendende unge kristne, som mistrives og føler sig ensomme og udenfor fællesskabet.
Til dem vil jeg sige: I har fat i det vigtigste af alt, men det vil sikkert give en oplevelse af at være anderledes. Sådan må det vist være. I er kaldet til at være i verden, men ikke til at være af verden (Joh. kap 17). I er kaldet til at gøre en forskel. I er, som Ungdom med Opgaves slogan lyder, kaldet til at kende Jesus og gøre ham kendt.
– Men du skal selvfølgelig finde sammen med andre, som også har deres identitet i at være troende kristne, Guds børn og Jesu disciple. Og I skal sammen prøve at række ud, så mange flere kan komme med på ”vejen”, som det udtryktes i den første kristne tid.
Mange ved ikke, at de født til at være Guds børn og kaldede til at være Jesu disciple. Det er der flere grunde til. Jeg vil nævne et par muligheder:
– De har måske ikke fået det at vide på en relevant måde, så de kunne modtage det. Eller de er døve for Guds kald i hjertet. Gud har nedlagt noget af sin ånd i os. Jeg tror, Guds ånd i os bliver ved med at kalde til følgeskab, indtil vi giver et positivt svar. I vores tid kan det imidlertid være meget svært at høre kaldet pga. alle mulige røster i medierne, som aldrig lader os i fred – med mindre vi træffer et bevidst valg om at holde fri ind imellem.
Mistrivsel – som i øvrigt kan ramme alle aldersgrupper – er måske et tegn på, at materialismen, underholdningsindustrien og medierne ikke kan fylde menneskers åndelige tomrum. Jeg oplever, at der er mange, som har lyst til nyorientering i retning af en dybere mening med livet. Måske det er Guds Ånd i hjerterne, som forårsager denne lyst.
Jeg mener, at alle – både politikere og almindelige borgere – som ved, at de er Guds børn og Jesu disciple, har en opgave. Vi skal forsøge at være åbne med den viden og lyttende stå til rådighed for mennesker, der søger nyorientering.
Faktisk tror jeg, den enkelte af os, er kaldet til at forberede en lille fortælling om, hvorfor vi er glade for at være dem, vi er. Der kan pludselig blive brug for denne fortælling i dagligdagens møder med mennesker, som mistrives. Det er godt at være forberedt, hvis vi gerne vil være medarbejdere i Guds mission.
