Martin Gulløv sagde jobbet op og valgte musikken

Sidste år tog Martin Gulløv en modig beslutning. Han fulgte sin musikalske gave og sagde jobbet op for at udleve drømmen om at producere en cd. Den er nu udgivet med titlen ”The Prodigal Son” – den fortabte søn…Sidste år sagde Martin Gulløv sit job op for at udleve sin livsdrøm – at producere og udgive sin egen musik. Drømmen er nu blevet til virkelighed med udgivelsen af hans første solo-cd ”The Prodigal Son” eller på dansk ”den fortabte søn”.
Sangene på udgivelsen kredser om at komme hjem til Faderen.
Men Martin Gulløv bruger ikke historien, som vi oftest hører den, hvor folk i oprør har sagt farvel til kirken, men senere vender hjem igen.
For Martin handler det mere om nærhed og at komme ind i et dybere forhold til Faderen.
– Selv om man ikke har været ude at gøre oprør, så har man behov for at finde en base. Et sted, hvor man kan være helt hjemme. Personligt har jeg ikke haft behov for at gøre oprør og ballade. Alligevel kan jeg godt opleve et behov for at komme hjem.
Derfor handler mine sange om at komme hjem igen og finde tryghed et sted med en far, som tager sig af en og holder om en. At give sin far lov til at være far.

Interessen for musik har Martin Gulløv haft, så længe han kan huske. Allerede i en alder af 13 år startede han sit første band. Senere tog han en uddannelse som lærer. Martin Gulløv er 31, gift med Jane og har to børn på fire og seks år. Han er lovsangsleder i Apostolsk Kirke i Fredericia, hvor han er kommet det meste af sit liv.
I flere år var Martin folkeskolelærer på Gauerslund skole ved Vejle, hvor han bl.a. underviste i musik. Men en stigende utilfredshed begyndte at bryde frem. Den var gal med prioriteringerne i hans liv. Derfor tog han en modig beslutning:
– Jeg sagde op for at skrive sange i stedet. Jeg havde jo ikke tid til at gøre det, jeg gerne ville. Jeg havde for travlt med skolen, med at gå til møder, passe ungerne osv.
– Nogen gange har vi en tendens til bare at lade hverdagen overtage, og vi glemmer let, at vi har behov for at finde ro. Alt for let går den ene dag bare med den anden. Og pludselig så er der gået tyve år.
– Det handler om at være opmærksom på de små ting i livet, der flytter ens fokus fra det vigtigste. Det tror jeg mange oplever. Alt det man gerne vil, det får man ikke rigtig gjort, fordi der er så meget andet, som lige overtager.
– Jeg har altid gerne villet lave musik. Jeg nåede bare frem til en erkendelse af, at hvis jeg ville leve af det, så var jeg nødt til at lave en cd.
– Jeg besluttede mig for, at jeg ikke ville sidde som 80-årig og tænke: ”hvorfor prøvede jeg ikke”. Hvis jeg skulle prøve det, så ville jeg bruge al min energi på det. Derfor var der ikke plads til et job ved siden af. Og skolelærer kan man jo altid lege igen, hvis der ikke er nogen, der gider at høre ens musik, siger Martin og smiler selvironisk.

Beslutningen om at tage chancen og kvitte jobbet mødte til Martins glæde opbakning på hjemmefronten:
– Ungerne er jo så små, at de er ligeglade. Men min kone Jane kunne godt se, at det er svært at bevare begejstringen, når man laver noget, man ikke rigtig gider og hellere vil lave noget andet. Og så har det jo også givet nye muligheder. Når man render rundt og leger musiker, så har man mere tid om morgenen til at få ungerne op og kan give sig god tid med morgenmad. Det har børnene nydt godt af.
– Når de så var sendt af sted, satte jeg mig nogle gange ned til stranden og skrev. I Fredericia har vi volden, hvor man i løbet af ret kort tid kan finde et sted, hvor man kan sidde alene og søge inspiration, fortæller Martin.

Møder du Gud i naturen?
– Jeg kan godt lide at komme ud og opleve, at Gud har skabt alt det her og alligevel, så kan han godt lide at bruge tid sammen med mig.
På den måde inspirerer naturen. Det er rart at mærke vinden i ansigtet. Det sætter tankerne i gang på en anden måde. Stilheden i naturen inspirerer mig.

Hvordan fungerer din arbejdsproces?
– Jeg har en diktafon med mig og optager, hver gang jeg får en ide. Det kan være nogle akkorder som lyder godt. Jeg spiller dem ind og nynner et eller andet henover, eller hvis der kommer nogle ord, så spiller jeg dem ind. En gang imellem lytter jeg det hele igennem, og det, jeg stadig godt kan lide, arbejder jeg videre på. På den måde kan en sang være en lang proces, og andre gange kommer den i løbet af ingen tid.
– Jeg har med én sang oplevet, at der kom en linje til mig og en melodi. Jeg tænkte ja, den tager jeg, den bliver god. Jeg vidste præcis, hvad den skulle handle om og satte mig ned og begyndte at skrive. Men ti minutter senere havde jeg et helt andet nummer end det, jeg havde tænkt ud fra den første linie. Sangen lå og ventede, men den lå ikke der, hvor jeg troede, at jeg skulle finde den. Det var en skæg oplevelse. Gud havde noget andet, han gerne ville sige end det, jeg havde tænkt mig.
– Arbejdet med denne cd har givet mig en større forståelse for Gud som far. Det har givet mig tid til at have en mere virksom personlig andagt. Mens jeg arbejdede, var det svært at have den i løbet af en dag, der starter med, at man skal skynde sig på arbejde og bagefter hjem og hente unger, og det hele er oppe at køre, og så pludselig, er den dag gået.

Hvordan ønsker du at bringe det kristne budskab?
– Jeg vil gerne præsentere et forhold til Gud. Jeg vil gerne vise, at kristendom har en praktisk betydning for mig. Og at det handler om relationen og om at komme endnu tættere på.

Hvad nu? Vil du hellere være musiker end lærer?
– Ja absolut. Jeg vil dog ikke anbefale det til folk, der gerne vil køre i Mercedes, men hvis man kan klare sig med en gammel spand og ikke har det store behov for at have de nyeste computere, så er det et fedt liv. Det giver mere tid til det, der betyder noget. Det giver større overskud – også til at være sammen med venner, som man har en tendens til at glemme i den travle hverdag.

Har du altid været tilknyttet menigheden i Fredericia?
– Ja, jeg er aldrig kommet længere, griner Martin.
– Det er dejligt at have en lang historie i den samme kirke. Vi kender alle og har et nært forhold til hinanden i menigheden. Det er rart at vide, at de kender mig. De ved, hvor jeg kommer fra. De forstår, hvad der foregår. På den måde kan jeg varmt anbefale folk at blive i den samme menighed i lang tid. Jeg har aldrig helt forstået, når folk shopper fra menighed til menighed.
– Menighedens force er netop, at man kender hinanden og støtter hinanden i ting, som er svære at tackle alene.

Har du oplevet det i forbindelse med cd´en?
– Ja, da jeg havde taget springet og sagt mit job op og besluttet at lave cd´en, snakkede vi i menigheden om, at det var en god ide.
Men på et tidspunkt sidder jeg alligevel for mig selv og tænker: ”Hvor dum er du? Ved du, hvad det koster at lave en cd? Det får du aldrig råd til.” Min familie havde jo ikke så mange penge. Men så en dag ringer en mand fra menigheden, som har et EL-firma. Vi snakker lidt sammen og kommer ind på cd’en. Hvad det koster med tryk, studie osv. Og pludselig siger han: ”Jamen, det vil jeg gerne sponsorere”.
På den måde tog han lige trykket væk. Det var rigtig rart. Han har været en stor økonomisk hjælp.
Det er godt, når menigheden bakker op i forhold til forbøn, men det er også noget specielt, når nogen vælger at investere i projektet. Det betyder meget. Jeg kan varmt anbefale folk at komme i en menighed.