Født og døbt ind i vores liv

Den tid, vi er i nu, kaldes åbenbaringstiden. Åbenbaring betyder, at noget, som har været skjult, bliver synligt. Og det, som har været skjult, er Jesus. Før Jesus blev født, var han jo ikke synlig for mennesker.

Men så kom han. Jesus blev født. Det har vi netop fejret i julen. Og nu – lige efter jul – bruger vi tid på at se på Jesus: Hvem var han? Hvad gjorde han? Hvad sagde han om sig selv?
Jesus skal træde tydeligere frem for os, åbenbare sig for os. Og i dag er der særligt to ting ved Jesus, vi skal se:

Han bliver døbt

Det første er noget i Jesu liv, som på en måde er lidt underligt: Han bliver døbt.

Og hvorfor skulle Jesus døbes? Johannes, som døbte ham, forstod det heller ikke. Johannes mente, det burde være omvendt. Et andet sted kan vi læse, at Johannes sagde til Jesus: «Jeg trænger til at blive døbt af dig, og du kommer til mig?»

Grunden til, at det kan være svært at forstå Jesu dåb, er pga. selve dåben. I dåben sker jo det, vi hører om, hver gang et menneske bliver døbt: Vores synd tilgives. Vi kommer ind i Guds rige. Vi får Helligånden, og Gud bliver vores far. Og alt det er fantastisk for et menneske, men Jesus havde jo ikke brug for noget af dette. Han havde aldrig syndet. Og han var selve kærnen i Guds rige. Han og Helligånden var allerede en enhed. Og Gud havde fra evighed været hans far. Så hvorfor skulle Jesus døbes? – det sagde han jo til Johannes: «Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.»

Jesus blev ikke døbt for at omvende sig til Gud og få tilgivelse, nej, han gjorde det for at stå sammen med os. Johannes havde kaldet mennesker til at omvende sig til Gud gennem dåben. Jesus behøvede ikke at omvende sig, men han gik ind under det samme vand for at være sammen med alle os, som har brug for tilgivelse. Jesus identificerede sig med os i dåben. Dèr, i dåben, begyndte han det, som endte med korset og døden.

Først blev Jesus født ind i vores verden. Nu blev han også døbt ind i vores liv – for at bære os.

Her er en enkel illustration: En soldat er blevet såret i kamp og ligger hjælpeløs på jorden. Han er fortabt uden hjælp. Nogen er nødt til at komme forbi, samle ham op og bære ham tilbage til basen. Hans tilstand minder om menneskets grundliggende tilstand. For vi er alle i en situation, hvor vi ligger hjælpeløse på jorden, fortabte uden hjælp. Men Jesus kommer til os og identificerer sig med os. Hans fødsel er, at han løber ud til os på slagmarken. I sin dåb løfter Jesus menneskeheden op fra sin hjælpeløse tilstand, og i sin død og opstandelse baner han vejen tilbage til basen for alle og enhver.

Det er det første, vi ser hos Jesus i dag.

Han har Guds velbehag

Det andet, vi ser eller hører, er de ord, som Gud talte til Jesus lige efter dåben: «Du er min elskede søn, i dig har jeg fundet velbehag.»
Gud elsker Jesus og har stor glæde i ham. Og det kan vi vel også forstå. Tænk at have en søn, som er så fantastisk som Jesus. Han tjener andre, han ofrer sig for andre, han elsker andre. Og Gud elsker ham og glæder sig over ham.

Men nu er det ikke længere bare Jesus, som hører disse ord. Jesu dåb viser os jo, at han tager vores plads for at bære os og give os del i Guds familie. Og gennem vores egen dåb og tro på Jesus lyder Guds ord nu også over os. For gennem dåb og tro bliver vi Guds barn. Og da kan vi vide, at det gælder os. Gud siger til os: Du er mit elskede barn, i dig har jeg fundet velbehag.

Dét ser vi hos Jesus: Han vil, at vi skal være, hvor han er og have del i den samme kærlighed.

Priset være Faderen, Sønnen og Helligånden for Hans indgriben og kærlighed til os! Amen.