To tunger i munden

Som i mange andre u-lande er der mange steder i Afrika ikke nogen fast pris på varen. Sjovt nok hedder det ikke ‘loppemarked’ hernede, men blot ‘marked’, selvom der nok er betydeligt flere lopper hernede.Det er dog ikke kun på markedet, at man tyr til disse pragmatiske metoder. Inden for bankerne kan man nemlig opleve, at de bankansatte ‘prutter’ om kursen på udenlandsk valuta. Og så skal man jo helst kende den ‘reelle’ kurs, hvis man skal gøre sig en god handel.
I Afrika fungerer tingene bare på en anden måde. Hvis en kvinde fløjter her, betyder det, at hun ikke kan koge suppe. Og det mærkat er der nok ikke mange gifteklare kvinder, der vil have siddende på sig.
Det er på disse afrikanske sletter, at deres kære klummeskriver forleden spiste en dejlig ret med mørt kød, som sidemanden mente var oksekød. Den påstand viste sig at være sand. Efter at have vendt mit kødstykke, kunne jeg lettere forskrækket konstatere, at jeg havde fået en ru tunge. Der var ingen tvivl. Med håbefulde tanker om ikke at have modtaget tungen fra en rynket ”bedstemor-ko”, førte jeg lettere halvhjertet delikatessen op mod munden, og mærkede tunge mod tunge. En noget anderledes oplevelse.
Og underlige oplevelser findes der her mange af. Under Afrikas skoldhede sol kan man nemlig se store etablerede kirker, støttet af udenlandske missionsselskaber og bestyret af folk med fornemme teologiske titler. Men inden for disse mure finder man folk involveret i intrigesfulde magtkampe og gennemvædet i så skandaløs korruption, at den overgår den, man finder uden for kirkens mure. – Og det siger alligevel en del, når det, man befinder sig i, er Afrika.

Heldigvis møder man også afrikanske evangelister, som ikke er så interesserede i titler og penge. De vil nemlig hellere bruge deres tid på at fortælle andre mennesker om Jesus og det nye liv, som han har givet dem. De har forstået, hvad der er vigtigt i livet – på trods af kultur og ko-tunger.