Vil de unge overhovedet læse?

Lidt over halvdelen af de danske unge åbner sjældent eller aldrig en bog. En rundspørge, som Udfordringen har foretaget blandt unge i alderen 19-22 bekræfter dette.

Er de unge helt opslugt af bøgerne. Eller har de opgivet dem? Det viser sig, at det i stigende grad afhænger af hvilket miljø, man kommer fra.

En undersøgelse, som Megafon foretog tilbage i 2000, viste, at omkring 50 pct. af danskerne sjældent eller aldrig læser en bog.
En konklusion på Megafons undersøgelse er, at gruppen af de såkaldte „bogløse“ bliver større, jo mindre den uddannelsesmæssige baggrund er.

De „bogløse“ kristne

I en kristen ungdomsforening i en dansk provinsby var der en større mængde bogløse, end der var på en kristen højskole.
I ungdomsforeningen var der en mariotet, som sagde, at de næsten aldrig læser skønlitteratur. Mens højskoleeleverne både på højskolen og derhjemme var ivrige læsere.
Flere af højskoleeleverne fortalte, at de læser mellem 5 og 10 timer i bøger af forskellig slags om ugen. Og flere af de adspurgte hævdede, at de også derhjemme var ivrige læsere.
– Det er spændende at læse, og det er mere afslappende, siger den 20-årige Thea, som faktisk foretrækker bogen fremfor fjernsynet.
Den jævnaldrende Maria finder også bøgerne afslappende: – Jeg kan koble af og leve mig ind i en anden verden, fortæller hun.
Den 20-årige Thomas sætter også pris på skønlitteraturen:
– Jeg læser fordi, jeg tror, det giver mig noget, fortæller Thomas, som dog foretrækker fag- fremfor skønlitteraturen.
En af de mest ivrige læsere, som Udfordringen talte med, læser slet ikke skønlitteratur – på trods af, at han bruger minimum 10 timer pr. uge til læsning:
– Det har ikke givet mig noget, fortæller den 21-årige TKM-studerende Jakob, som holder sig til Bibelen og kirkehistorien.
– Da jeg var yngre, var jeg glad for at læse Frank E. Peretti, men Bibelen rører mig mere end skønlitteraturen, fastslår han – uden dog at afvise, at han en dag igen vil finde stor glæde ved at læse skønlitteratur.

Der prioriteres

Nogle af eleverne på højskolen fortæller, at det er et spørgsmål om at prioritere:
– Jeg sætter stor pris på skønlitteraturen. Men jeg prioriterer det sociale liv højere, siger den 21-årige Thomas, som både har været omkring C.S. Lewis, Douglas Adams, George Orwell, m. fl.
– Men for tiden bliver det kun til en time pr. uge, fortæller han.
Den 19-årige gymnasieelev Simon er også glad for litteratur og fortæller med et smil på læben:
– Enten tager det under en uge for mig at læse en bog. Eller også tager det over et halvt år.
Simon tror, at blandt hans klassekammerater er der 50 pct. som aldrig læser frivilligt:
– Der er en lidt lad holdning til det at læse, mener Simon og tilføjer: – Der er brug for en holdningsændring.
– Skal som barn opmuntres til læsning
Den danske forfatter Bo Skjoldborg fortæller på hans hjemmeside
(www.boskjoldborg), at man allerede som barn skal opmuntres til at læse:
– Der er solidt belæg for, at børn, der har fået læst højt, mens de var små, ender med selv at læse bøger. De har fået etableret en grundlæggende glæde ved sproget og historierne, fortæller forfatteren.
Og det bekræftes af rundspørgen på højskolen. Mange af de adspurgte har nemlig erindringer om store læseoplevelser i 10-11 års alderen.
Og det er if. Bo Skjoldborg grunden til, at de i dag hænger fat ved bøgerne.

Forfatterens gode råd

Bo Skjoldborg har på sin hjemmeside en liste med 10 gode råd til, hvordan man får sine små poder til at læse:
1: Læs for børnene, mens de er små. 2: Få børnene til at skrive selv. 3: Digt selv historier og leg med sproget. 4: Giv børnene vedkommende historier. 5: Giv børnene en guru (et forbillede) og en bogpræmie når de har læst 3 bøger.
6: Hav bøger stående fremme. 7: Brug biblioteket.
8: Mød forfatterne. 9: Begræns brugen af andre medier
10: Brug nettet.