Fakta: Ingen kirker i Afghanistan

Kirken
Der findes i dag ingen officielle kristne kirker i Afghanistan. Det anslås at der findes omkring 1000 til 3000 kristne i landet som mødes i private hjem i største hemmelighed. Radiomission er af stor betydning for de kristne i Afghanistan. Mission er forbudt i landet, men nogle få kristne udviklingsorganisationer har fået tilladelse til at arbejde der.
Politik og historie
Kongen blev afsat i 1973 og erstattet af en republikansk regering som i 1978 blev væltet ved et marxistisk kup. Herefter blev landet besat af sovjetiske tropper som støttede den siddende regering og som bekæmpede muslimske oprørsgrupper. Sovjettropperne måtte trække sig ud i 1988. Lige siden har der raseret en blodig borgerkrig mellem forskellige etniske grupper. Afghanistan var fra starten af 1990’erne overtaget af den pakistansk-støttede Taleban-milits som i 2001 blev fordrevet af Nordalliancens oprørsstyrker godt hjulpet af amerikanske militærstyrker.
Økonomi og befolkning
Landet var oprindeligt et landbrugsland, men har også forekomster af gas og olie. Opium har tidligere været en stor eksport vare for afghanske landmænd, men blev forbudt under Taleban-styret. BNP pr. indbygger er 0. Den gennemsnitlige levealder er ca. 48 år. Ca. 1/3 af befolkningen kan læse og skrive.
Den afghanske befolkning består af forskellige etniske grupper hvoraf de største er pathanere, harzara, tadjikker og usbekere. Ca. 97 % af befolkningen er muslimer.
Fra www.globalmission.dk