– Tilbedelse bør også prioriteres i husgrupper

Mange kirker har cellegrupper, som nu skal i gang efter sommerferien. Velfungerende cellegrupper er til gavn for hele menigheden – også når det gælder lovsang
„For hvor to eller tre er forsamlet i mit navn, dér er jeg midt iblandt dem.“ (Matt. 18,20).For et stykke tid siden havde jeg en samtale med en af lovsangslederne fra menigheden.
Han beskrev, hvordan han igennem et stykke tid havde oplevet en voksende åbenhed og en tiltagende intimitet i lovsangen i sin husgruppe. Han ønskede at kopiere dette til gudstjenesterne.
Det glæder mig meget, når jeg hører sådan noget. Ofte virker det som om, at det at tilbede som husgruppe bliver betragtet som noget sekundært og mindre inspirerende end at tilbede som hel menighed ved gudstjenesten.
Jeg mener, at netop husgruppe-konteksten er et sted, hvor man med fordel kan udvikle aspekter i tilbedelsen, som kan have en afsmittende effekt på den enkeltes tilbedelse og på menigheden som helhed.

Samtidig tror jeg ikke, at man umiddelbart kan overføre alle elementer i husgruppens lovsang til gudstjenesten eller omvendt. Det er to størrelser med fælles værdier, men med forskelligt udtryk.
Jeg vil i nedenstående forsøge at beskrive nogle af de elementer, som jeg mener, at man med fordel kan arbejde med i husgruppen.
1) Man er færre mennesker, som kender hinan- den bedreDette kan afspejle sig i tilbedelsen på en positiv måde, fx ved større frihed og intimitet.
I en voksende menighed vil det være vigtigt at tage hensyn til gæster og nye ansigter, når man praktiserer lovsang ved gudstjenesten. Jeg mener, at det kan betyde, at man må ned-prioritere visse improvisative aspekter i lovsangen for at give søgende mennesker en chance for at kunne deltage og vokse i deres personlige tilbedelse. Man kunne tale om at begrænse sig selv som lovsangsleder/lovsangs-team. Det er aldrig rart at skulle begrænse sig selv i sit udtryk, men det kan være nødvendigt at køre 60 km/t i stedet for 120 km/t, hvis nye skal have en chance for at „springe på toget“.
I husgruppen kender man hinanden bedre. Selvom der er nye, er samlingen væsentligt mindre, og det giver mulighed for at opleve en større tryghed overfor hinanden, med en større oplevelse af frihed til følge.
2) Der er bedre plads til at eksperimentere
Netop fordi man er få, er ting som fuldt band og PA ikke aktuelle. Dette kan betyde, at man mere frit kan give den enkelte plads til at udtrykke sig spontant (måske profetisk?), og man kan blande bøn og lovsang mere frit.
3) Det er lettere at tilpasse lovsangen, så den passer til den enkeltes behov
I en gudstjeneste kan det meget let ende i anarki, hvis alle skal have mulighed for at bestemme repertoiret. Det skulle jo helst være tilbedelse af Gud – ikke en ønskekon-cert.
I husgruppen er man færre, og ofte vil mennesker jo også søge den gruppe, hvor netop de oplever kemi og fælles referencerammer. Fordelen kan være, at den enkeltes ønsker vedr. sangvalg kan få bedre plads.

Husgruppen er et sted, hvor man med fordel kan udvikle aspekter i tilbedelsen, som kan have en afsmittende effekt på den enkeltes tilbedelse og på menigheden som helhed.

4) Det er et godt sted at „øve“ sig som lovsangsleder, musiker eller sanger
Et rigtig godt sted at se efter nye folk til lovsangsteamet er husgrupperne. Man vil på forhånd kunne identificere, hvorvidt en person har integritet i forhold til lovsangstjenesten, hvis de i forvejen er aktive i lovsangen i husgruppen.
Praktiske tips
For at det ikke kun skal være teoretiske refleksioner, vil jeg gerne slutte af med at nævne nogle praktiske tips, som jeg har erfaring for kan være en hjælp til at styrke/udvikle lovsangen i husgruppen:
– Vær opmærksom på, at sangene kan opleves meget høje, når man sidder i en blød sofa med et enkelt instrument til at akkompagnere fremfor ved en gudstjeneste med band. Transponér evt. sangene til en lavere toneart.
– Visse numre egner sig bedst til at blive spillet med fuldt band og vil måske falde igennem i et akustisk „setting“. Fravælg evt. disse.
– Hvis ingen spiller, kan man sætte en cd på og synge til den. Det forudsætter naturligvis, at man ikke har oversat sangen på cd’en til et andet sprog, da det nok vil forvirre for meget.
– Hvis man er familier med børn, kan det være en fordel at sammensætte sin lov-sangstid af hensyn til børnene. Dette kan have betydning både for valg af sange og for lovsangstidens læng-de.
– Hvis det er svært at få folk til at synge, behøver det ikke nødvendigvis at være et problem. Er nogle blufærdige, er det vigtigste, at de har hjertet med i tilbedelsen.
– Er der kirkefremmede i husgruppen, bør man gøre noget ud af at forklare, hvad der foregår, og hvorfor man lovsynger.
– Som husgruppe har man sjældent adgang til Powerpoint eller overhead-projektor. Det er derfor en god idé at lave en sangmappe – gerne en som er let at opdatere med nye sange.
– Som lovsangsleder i husgruppen er det vigtigt, at man lever med i menighedens liv – også gudstjenesterne. Dette handler dels om personlig integritet, dels om at iagttage, hvad Gud gør og taler profetisk til hele menigheden. Endelig lærer man de nye sange og kan bruge dem i husgruppen.
På denne måde vil tilbedelsen i husgruppen have bedre mulighed for at udvikle sig i takt med den øvrige me-nigheds, og husgruppen vil på dette væsentlige område opleve sig som en integreret del af et større fællesskab.
– Når man som lovsangsleder i husgruppen skal lære menighedens repertoire at kende og holde sig opdateret med nye sange, er det ikke altid nok at høre dem om søndagen. Søg hjælp og vejledning hos mere erfarne musikere, hvis det er nødvendigt.
I vores menighed er det almindeligt, at folk overværer vores ”øvere” for at få ny inspiration og være på forkant med nyt repertoire. Derudover arrangerer vi workshops, hvor vi bl.a. fokuserer på det musikalske aspekt med at lære nye sange, rytmer, becifringer, etc. På den måde forsøger vi at udruste husgruppernes lov-sangsledere
– Endelig tror jeg, at det er vigtigt, at man i husgruppen regelmæssigt underviser/taler om vores værdier vedr. det at tilbede og leve en tilbedende livsstil. At stilen er afslappet og uformel oplever jeg som en styrke, men også som en potentiel svaghed, hvis vi ikke regelmæssigt minder hinanden om, hvor stort det egentlig er, at vi kan møde vores Skaber i tilbedelsen.
Synergieffekt
Konklusionen er, at ligesom vi arbejder med lovsangen ved gudstjenesterne, bør vi også prioritere at udvikle lovsangen i husgruppen/den mindre gruppe, med hensyntagen til de særlige muligheder og begrænsninger disse rammer giver os.
Gør vi dette, tror jeg, at der vil opstå en synergi mellem husgruppe og gudstjeneste, som vil komme den enkelte til gode i dennes tilbedelse og forhåbentlig være til velsignelse for den Herre, som tilbedelsen er adresseret til!

Læs også kronikken, „Hvor-dan fremelskes en lovsyngen-de menighed?“ i Udf. nr. 24.