Venstre sidebanner eksempel

Juletidens helligdage

Ivan L. Jakobsen, sognepræst i Frederiksværk-Vinderød, fortæller hvorfor vi fejrer de forskellige helligdage i juletiden

Advent

Advent betyder komme. Det er Jesu komme til Jorden, der hentydes til. Jøderne ventede i århundreder på Messias (betyder „Den Salvede“).
Da han så endelig kom, troede de fleste ikke på ham. De havde ikke regnet med, at Messias skulle fødes under så fattige forhold.
I jødernes hellige bøger Loven og Profeterne (vi kristnes Gamle Testamente) var der nemlig 2 slags forjættelser (løfter) om Messias.
Mange overså den ene slags, der gik ud på, at Messias skulle komme som den, der skulle tjene (Esajas kapitel 53). De huskede mest på den anden slags forjættelser, der gik ud på, at Messias skulle komme med magt og myndighed (Jeremias kapitel 23 vers 5-6).
Adventstiden – fra 4. søndag før jul – skal vi bruge som forberedelsestid. Vi skal ikke bruge hele tiden til de praktiske juleforberedelser, men også tænke over, hvorfor det blev jul.

Jul – øl?

Selve ordet jul har måske noget at gøre med øl. De gamle vikinger drak jul, og de fejrede dermed solhvervet – altså at det igen gik mod lyse tider.
Nu holder vi jul for at fejre Jesu fødsel i Betlehem. Juleevangeliet – altså det glædelige budskab om Jesu fødsel – står i Lukas-evangeliet kapitel 2 vers 1-20.
Her i Danmark gør vi mest ud af juleaften – den 24. december, men i de fleste andre lande gør man mest ud af juledag – den 25. december.
Juleaftensgudstjenesterne er mærkeligt nok først for cirka 10 år siden kommet til at høre mellem de faste gudstjenester.
Julen er vel den mest populære af de kristne højtider, og det er også godt at tænke på, at Gud ikke bare lod skaber-værket sejle sin egen sø.
Tværtimod sendte Gud altså sin søn Jesus Kristus til Jorden. Når det skete på denne „fattige“ måde, tror jeg, det skyldes, at Gud ikke vil tvinge os til at tro.
Det er altså op til os selv, om vi ønsker at tro på „Jesus Kristus, undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til Dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til Himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra Han skal komme at dømme levende og døde.“

2. juledag

Sankt Stefans dag – også kaldet 2. juledag – den 26. december, skal minde os om den første, der blev slået ihjel på grund af sin kristne tro. Den skal minde os om, at livet ikke bare er højtid og fest, og om, at det bør og kan have konse-kvenser, at man tror.
Dels, at man vil fortælle andre om sin kristne tro, dels, at man vil søge at være til gavn for sine medmennesker – og dels, at man altså godt kan komme ud for vanskeligheder på grund af sin tro og overbevisning.

Hellig- trekongersdag

– den 6. januar – skal minde os om de tre vismænd eller konger, der drog afsted for at finde og tilbede Jesus.
Vismændene fulgte en stjerne for at finde Jesus, og på samme måde har vi en „ledestjerne”, der kan vise os til tro på Jesus Kristus – nemlig Guds ord i Bibelen i sammen med Guds Ånd, Helligånden.
»Og når vi den følger gerne, kommer vi til Jesus Krist,
kommer vi til Jesus Krist“.