Venstre sidebanner eksempel

Kristen Starthjælp
Find dit livskald

Alle har brug for at finde mening i det, de gør. Som kristen har du en masse opgaver, der ligger lige for. Og hjælp fra Gud til at finde ud af dit særlige livskaldDer var en gang, hvor det at være læge, sygeplejerske, ja selv folkeskolelærer var et kald. I dag kan selv „præstekaldet“ blot være et job. Der skal jo brød på bordet!Men sagen er, at uanset hvilken livsbane, vi vælger, har vi brug for at finde en dybere mening med livet, et højere formål. Med andre ord: et livskald. Der må være andet, der driver mig, end min selvopholdelsesdrift. Der må være mere i mit arbejde end „beskæftigelse“. Og min fritid må rumme andet end tidsfordriv!
Som kristen er du ikke efterladt „på Herrens mark“ i negativ betydning, dvs. overladt til at finde ud af det hele selv.
Bibelen er dit vejkort og den viser dig en hel masse, som blot venter på at blive udforsket. Det kalder vi det generelle kald, som gælder for alle kristne. Begynder du her, vil det langsomt gå op for dig, hvad din særlige opgave i livet er. Det kalder vi det specifikke kald.

Alle har et kald

I Paulus’ brev til Romerne kapitel 1 finder du ordet „kald“ tre steder. Paulus skrev til alle kristne i Rom, så det må gælde netop det: alle kristne.

1. Du er kaldet til at leve i fællesskab med Gud
„Blandt dem er også I, som er kaldet til at tilhøre Jesus Kristus“, skriver Paulus i v.6. Du tilhører ikke længere dig selv, men Ham som har kaldet dig. Derfor er din ypperste opgave i livet at pleje fællesskab med Gud. Et eksempel er præstetjenesten i Det Gamle Testamente. De var ikke først og fremmest præster for folket, men for Gud. Eller profeterne. Elias præsenterede sig som repræsentant for „den Gud, for hvis åsyn jeg står“ (1. Kong. 17:1).
2. Du er kaldet til at løfte standarden i samfundet.
„Til alle Guds elskede i Rom, som er kaldet til at være hellige“, fortsætter Paulus i v.7. Hellighed er at være sat til side til et bestemt brug. I Det gamle Testamente kunne ting være hellige, fx lysestager, templet. Men også personer. I Det nye Testamente kaldes alle kristne for „hellige“, fordi vi tilhører Gud. Det forpligter. Når du fx. er ekspedient i en butik, kan du ikke klæde dig som du vil. Er du indrulleret i militæret, kan du ikke opføre dig som du vil. Tværtimod sætter du en standard som et eksempel for andre.

3. Du er kaldet til en særlig opgave for Guds folk.
„Fra Paulus, Kristi Jesu tjener, kaldet til apostel…“. Sådan indleder Paulus sit brev i v.1. Han var bevidst om sin særlige opgave i Guds kirke. Kirken sammenlignes (bl.a. i 12:4-6) med en krop, hvor hver enkelt kristen er en kropsdel, et „med-lem“, så at sige. Er du kristen, er du med på kroppen. Og er du med på kroppen, har du en funktion. Både indadtil overfor de andre lemmer og udadtil mod verden omkring dig. Ingen er undtaget her!

Begreberne nåde og sandhed går igennem hele Guds åbenbaring og er pejlemærker for dit livskald.

Du har en opgave

Nu er det vigtigt, at du finder din særlige opgave. Men det sker ikke ved, at du sætter dig hen i sofaen og venter på at få besøg af en engel! Begynd at gøre det generelle, dvs. få styr på et dagligt andagtsliv, spørg dig selv: „Hvad ville Jesus have gjort?“ i konkrete situationer på arbejdet, til fest med vennerne eller alene foran fjernsynet.
Dernæst ser vi et princip i Bibelen, at jo større konsekvenser et kald har, jo større kaldsoplevelse er der brug for. Du behøver jo ikke se skriften på væggen for at gå over og hjælpe din nabo! Men skal du rejse til Kina som missionær, bør du være rimeligt sikker på, at det er Guds vilje. Skal du blive i landet, men flytte til en anden by, skifte arbejde, igangsætte et projekt i kirken har du mindst brug for fred i hjertet.
Reflekter lidt over de to figurer på denne side. I begge figurer ser du, hvordan Guds „åbenbaring“ bevæger sig fra det generelle til det specifikke.
I fig. 1. ser du de to elementer, der er til stede, hver gang Gud griber ind i historien, nåde og sandhed, som kom til fuldt udtryk gennem Jesus.

Hvad brænder du for?

Helt konkret betyder det, at når du skal finde ud af din særlige opgave i Guds plan, dit livskald, må du stille dig selv to spørgsmål:

1. Hvad brænder jeg for?

2. Hvad kan gøre mig vred (på andres vegne)?

Fig. 2 er et tværsnit over Apostlenes Gerninger, fortællingen om, hvordan de første kristne kom ind i opgaver. Her er det tydeligt, at jo større betydning og konsekvens en opgave havde, jo tydeligere var kaldet.
F.eks. da Paulus, der var en indædt modstander af de kristne, blev standset af Jesus selv og kaldet til apostel. Eller da Peter, der hidtil kun havde prædiket for jøder, fik udvidet sin horisont og kaldet til at prædike for en romersk officer.

Et tværsnit af Apostlenes Gerninger i Bibelen, fra det generelle og utydelige tv. til det specifikke og særdeles tydelige kald

Summa summarum:

Vi har brug for et livskald for at finde mening med det, vi beskæftiger os med. Gud vil hellere end gerne vise os, hvad vi skal gøre. Men det falder ikke ned i skødet på os. Først må vi gøre det, Han allerede har bedt os om. Så vil vi efterhånden blive klar over, hvad vores særlige opgave er.
Kig igen på fig. 1. og spørg dig selv:

1. Gud åbenbarer sig i skabelsen: Hvad falder naturligt for mig?

2. Gud åbenbarer sig i samvittigheden: Hvad har jeg det godt med?

3. Gud åbenbarer sig i Bibelen: Hvad er nødvendigt for mig?

4. Gud åbenbarer sig i Jesus: Hvad ville Jesus have gjort?

5. Gud åbenbarer sig gennem Helligånden: Hvad siger andre, at jeg bliver brugt til?

Kig igen på fig. 2 og tjek:

1. Hvad byder mine omstændigheder mig at gøre?

2. Hvilke behov ser jeg?

3. Hvilke opgaver bliver jeg bedt om i kirken?

Det er i hvert fald en god begyndelse. Så kan det være, at Gud suverænt bryder ind og giver dig mere konkret vejledning.