Venstre sidebanner eksempel

Kristen Starthjælp
Brug dine talenter

Bibelen giver 7 „gnister“, der kan „tænde“ dine medfødte talenter og udvikle dine nådegaver, så du finder din funktion i kirken og Guds planDet kommer ikke bag på Gud, at du er, som du er. Han har jo skabt dig med de evner, du har, og vil derfor bruge dig som den type, du er. Han vil, at du skal gøre det, du kan. Så vil Han til gengæld gøre det, du ikke kan.Bibelen kalder det nådegaver. Det, du kan, er dine medfødte nådegaver (Motivationsgaverne). Det, du ikke kan, er de åndelige gaver (Spontane gaver), som Gud hjælper dig med i situationen. Jo mere du bliver vant til at samarbejde med Gud i hverdagen, jo mere vil du udfylde en rolle i kirken (Kirkelige gaver) og vokse med den plan, Gud har for dig (Tjenestegaver). Se skemaet – og bliv nu ikke helt forvirret.
For du skal selvfølgelig ikke begynde at bekymre dig: Hvilke gaver har jeg, hvor passer jeg ind osv.? I første omgang skal du bare være dig og lade Gud inspirere dig ved sin Ånd.

De medfødte gaver

Vi vil nemlig her – som en slags kristen starthjælp – koncenrere os om de medfødte gaver. De kaldes „motivationsgaver“, fordi Paulus tilføjer en masse gode ord om de motiver og drivkræfter, som sætter gaverne i gang. En lille gnist kan jo sætte den største skov i brand.
I Romerbrevet, det 12. kapitel, læser vi om gaverne, her oversat til nutidsdansk:
– Intuition
– Hjælpsomhed
– Pædagogiske evner
– Konfrontations evner
– Gavmildhed
– Lederevner
– Medfølelse

Det er ord, alle kan forstå. Spørgsmålet er nu, hvordan vi tænder dem! Heldigvis sætter Paulus „startkabler“ på de fine ord, og dem skal vi lægge mærke til nu.
De spontane nådegaver (1. Kor. 12:7-11) fås ved åbenbaring, drevet frem af kærlighed (1. Kor. 13) og vores stræben (1. Kor. 14). De kirkelige nådegaver (1. Kor. 12:28) er bare „indsat“ af Gud og tjenestegaverne (Ef. 4:11) givet af Guds nåde (se v.8).
De medfødte gaver derimod har en mere detaljeret beskrivelse. Slå op i Romerbrevet 12 og følg med her. Først kommer 4 forudsætninger:
1. Beslutsomhed:
Overgiv dig selv til Gud, fuldt og helt. Bring dit legeme, din tunge, dine hænder og fødder, dine evner og dit hjerte som et offer (v.1.).
2. Engagement:
Gå i gang med en proces, hvor du lader Gud forvandle og forny dit sind, gøre op med dårlige vaner, undskyldninger, negative tankemønstre (v.2).
3. Realisme:
Kom i balance med dig selv, forlig dig med dine muligheder og begrænsninger, se dig selv i Guds lys (v.3)
4. Sammenhæng:
Gør op med individualismen (læs: egoismen), indse, at du er en del af „legemet“, dvs. du har din rolle at udfylde, men er samtidig afhængig af andre.

Og så kommer de 7 gnister:

1. Tag initiativ!

„…er det profetisk gave, så lad os bruge den, som vi har tro til“, skriver Paulus (v.6). Lev dit håb, dine drømme, din tro ud. Tal og gør ting i overensstemmelse dermed. Skub ikke ansvaret over på andre: Hvorfor er der ingen, der siger noget? Gør dog noget! Begynd selv.

2. Vær hjælpsom!

„…eller tjenesten, da lad os tage vare på tjenesten“, fortsætter Paulus (v.7a). Det begynder med at være opmærksom på andres behov. Og det kræver en god portion udholdenhed, for det er tit en gave, andre ikke lægger mærke til.

3. Vær trofast!

„…eller om nogen er lærer, da på lærergerningen“ (v.7b). Der er ikke noget, der er så kedeligt som at skulle lære andre det samme igen og igen. Tænk bare på børneopdragelse! Men hold ud i det trivielle, så vil gaverne blomstre!

4. Overskrid grænser!

„…eller om nogen formaner, da på formaningen“ (v.8a). Ordet formaning betyder både opmuntring og irettesættelse. Begge dele kræver overvindelse. Det er især ubehageligt at tage konflikter op, men uden det var der ingen opdragelse.

5. Vær generøs!

„…den, der uddeler almisse, skal gøre det uden bagtanke (v.8b)“. Spørg hele tiden: Hvad kan jeg bidrage med? Vær en del af løsningen i stedet for en del af problemet. Gør gerne mere eller gør det bedre, end det forventes. Giv rundhåndet, vær gæstfri osv.

6. Gå ind for en sag!

„…den, der er forstander, skal være det med iver“(v.8c). Hvad brænder du for? Hvad kan gøre dig vred på andres vegne? Hvad vil du gerne være kendt for? Hvad skal der stå på din gravsten? Selv om din opgave er rutinepræget, så go for it!

7. Mærk glæden!

„…den, der øver barmhjertighed, skal gøre det med glæde“(v.8d). Lad glæden være dit termometer. Mister du glæden, er der noget galt. Har du en indre glæde ved det, du gør, er du på rette vej. Så enkelt er det!

Resten af kapitlet er vejledning i nådegavernes tillempning: Oprigtigt, Kærligt, Ærbødigt, Brændende, med Glæde, Tålmodigt, Udholdende, efter Behov, trods Forfølgelse, i Enighed, Ydmygt, i Fred, i Godhed.

Kom i gang!

Det vigtige er, at du kommer i gang. Det er bedre at komme galt afsted end slet ikke at komme af sted. De eneste, der aldrig laver fejl, er dem, som aldrig laver noget som helst. Lad gnisten fænge, sig eller gør et eller andet og se, om ikke de talenter, som udpræget er dig, begynder at spire. Og kommer du så til kort på et eller andet punkt, så bed Gud om hjælp.
Kig på skemaet igen. Han har en hel hær af nådegaver at supplere med. Måske har du intuition, om at noget er galt. Så bed om evnen til at bedømme ånder, dvs. om atmosfæren er god eller dårlig, og hvis den er dårlig, hvor det så kommer fra. Eller måske har du en stærk medfølelse med et andet menneske. Så bed om visdom, så du ikke „kaster perler for svin“, dvs. bruger en masse ressourcer på mennesker, som måske i sidste ende ikke vil hjælpes.
Det vigtige er ikke, hvor godt det lykkes. Det vigtige er, at du kommer i gang. Som bilen, der begynder at rulle… Så kan du begynde at styre.

Sådan kan dine gaver udvikles