Weber-feber

Mænd laver ikke mad, det har vi kvinder til! Nej, vi udøver gastronomi, når det en sjælden gang tager os. Det med at koge kartofler og lune deller på panden er under niveau. Derfor har vi andet og vigtigere at tage os for, når aftensmaden tilberedes i de små hjem.
Men af og til kommer det alligevel op i os. Vi vil gerne vise de kvinder, at vi har andet på menukortet end spejlæg og brase-kartofler. Vi klæder os i flotte forklæder, som har tydelige pressefolder, fordi vi bruger dem så sjældent. Vi griber en flaske rødvin, et langstilket glas og triller vores dyrtkøbte Weber-grill ud i haven. Under armen har vi vores kuffert i krom og børstet stål med grillredskaber, der er pakket ind i filt og skumgummi, som var det selveste kronjuvelerne. Nu skal far her traktere.
Først skal vi lege med ild. Vi kalder det at tænde op, meeen der er jo ingen grund til at spare på tændvæsken. Spejderfærdighederne er gået fløjten, så det tager tid. Og tændvæske.
Så skal mørbraden marineres, koteletterne krydres, og pølserne pensles. Eller var det omvendt? Nå, forskellen er den samme, når det hele er pakket ind i et sort lag grill.
Vi nipper til rødvinen og vinker til naboen. Han imponerer også med forklæde og kuglegrill hinsides ligusteren.
Konerne snitter salaten indenfor. Grønt er godt for øjnene, men mangler nu lidt i smagen, synes vi mænd.
Vi mister tålmodigheden med kullene, henter ukrudtsbrænderen og fyrer godt op. Nu sker der noget, det havde kvinderne aldrig fundet på. Ha, de havde ledt efter den lille runde knap med tal fra 1-6 og forsøgt at skrue op.
Og så er det skægt med brænderen. Og farligt!
Familien har taget plads i havemøblerne og kigger lidt skeptiske på grillmesteren. Nu er det alvor. Ærgerligt, at overblikket så småt begynder at forsvinde. Konen ryster på hovedet henne i havehynderne.
Ups, uopmærksom igen. To brød har fået for meget. Medisteren er gået ud af sit gode skind, og koteletterne drypper så meget i kullene, at stikflammerne er ved at tilføre mørbraden en utilsigtet smag af petroleum.
– Mor, vil du ikke lave spaghetti, plager én af ungerne.
Av, den sved!
Aftensmaden bliver sjældent den triumf og bekræftelse af vort køn, vi havde forestillet os.
Og måske har familien fået tilsat lidt mere kul og brank, end sundhedsapostlene anbefaler. Men vi er helt sikkert med næste år. Når det igen bliver vores tur til at jonglere med ingredienserne. Så skal vi vise dem …