Kristent talent på spil i Skanderborg
Odense-bandet cynical son deltager i talentkonkurrencen Starfighters på årets Skanderborgfestival27-årige Morten Aske Rasmussen har gjort det, mange kun drømmer om: Han har startet sit eget band – og har til og med fået rosende ord med på vejen af det indflydelsesrige musikmagasin Gaffa. Først i august spiller han med bandet cynical son på Skanderborgfestivalen i talentkonkurrencen Starfighters.
Lad endelig være med at anbefale cynical son til din bedstemor, hvis du ellers kunne finde på det. Stilen er iflg. Morten hård grunge á la Smashing Pumpkins, A Perfect Circle og Staind. Altså en noget hårdhændet og depressiv musik.
Det er det toneangivende musikmagasin Gaffa, der har sendt cynical son i finalen sammen med to andre upcoming bands, efter at et demobånd fra cynical son blev Månedens Demo i bladets martsudgave. De resterende seks bands udvælges af tv-programmet Boogies seere og P3s lyttere. Titlen, de ni bands konkurrerer om, er intet mindre end New band of the year 2004. Gevinsten er en pladekontrakt, som kan være med til at gøre vinderbandets karriere flyvende…
Hvor ender I henne i konkurrencen?
Vi vinder! smiler Morten på en måde, så det er umuligt at finde ud af, om han mener det eller ej.
– Vores egen holdning er, at vi er gode nok til det. Vi har mindst lige så gode chancer som alle de andre. Så hvorfor ikke? uddyber han optimistisk.
Kan du som kristen tillade dig at synge depressiv musik?
Ork ja! siger Morten med overbevisning. – Jeg synes, at hvis man som kristen kun prædiker, at man har det godt, så lyver man lidt over for sig selv. Som kristen kan man jo være lige så deprimeret som ikke-kristne. Livet er bestemt ikke nemmere, bare fordi man er kristen. Man har stadigvæk nogle ting, man skal arbejde med.
Morten vil gerne ud med budskabet om, at kristne ikke er sære eller anderledes. Han skriver selv alle teksterne til bandets sange og mener, at det kristne budskab godt kan læses både på og mellem linjerne. Men cynical son er ikke et erklæret kristent band. De øvrige bandmedlemmer er ikke personligt kristne. Alligevel kan de godt stå inde for sangteksterne.
– De er faktisk positivt stemte over for dem, bekræfter Morten. – De kan se, at teksterne giver vores musik mere tyngde og mere rettighed til at eksistere. Det er ikke bare nogle ligegyldige I-går-var-jeg-ude-at-drikke-og-jeg-har-tømmermænd-i-dag-agtige depressive tekster, men de er evighedsgyldige, som der var en fra bandet, der sagde. Og det synes jeg er meget cool.
Er du ikke bange for at gå på kompromis med din tro?
– Nej, så længe, det er mig, der skriver teksterne, ser jeg ikke noget kompromis i det. Jeg ville ikke kunne stille mig op og synge en tekst, som handlede om at gå i byen og have det fedt og sådan et eller andet overfladisk. Det vil jeg mene, ville være at gå på kompromis.
Udtrykket upcoming bands bliver i dag brugt i flæng om bands, som ønsker at slå igennem på det kommercielle marked. Man kan spørge, om det ikke bare er en dårlig undskyldning for ikke at være god nok til en pladekontrakt?
– Den var god! griner Morten og fortsætter: – Nej, det vil jeg ikke mene. Jeg synes egentlig, at der er mange gode upcoming bands. Jeg tror, at det måske mere er en betegnelse for bands, som ikke er så kendte endnu, men som stadig har en berettigelse i musikmiljøet og som nemt kunne konkurrere med nogle af de etablerede navne. De er bare ikke blevet opdaget endnu.
Har du et råd til andre unge, som kunne tænke sig at prøve kræfter med musikbranchen?
– Ja – bliv hjemme! siger Morten med et skælmsk grin. Og tilføjer:
– Der er mange faldgruber. Det er en balancegang, især hvis man er kristen musiker. Man skal virkelig passe på, fordi det er et hårdt miljø.
– Hvis man virkelig VIL nå ud, så skal man enten gøre det eller ikke gøre det. Det er fint nok, hvis man bare vil spille. Men hvis man virkelig vil nå ud med sin musik, skal man give sig for det og prioritere det og virkelig brænde for det, for det er til tider hårdt arbejde, slutter Morten, som begyndte at skrive sange til skrivebordsskuffen som 10-årig og helt sikkert ikke er færdig med det endnu – uanset hvordan det går på Skanderborgfestivalen d. 4. august.
