Bjarnes Hjørne:
Jeg har ikke tid…

Kender du situationen. Du står med en kalender og må sige: „Jeg kan ikke, jeg har ikke tid“. Mange må dagligt sige: „Jeg har ikke tid!“ og i virkeligheden har vi masser af tid. Men det handler om, hvordan vi bruger vores tid.

Man har næsten på fornemmelsen, at en overbooket kalender er blevet et større statussymbol end at have tid til at lege med sine børn. Børn er blevet projekter. Børn skal lykkes. Derfor investeres der store summer i legetøj, masser af legetøj, pædagogisk rigtigt legetøj og i computere og programmer, som kan udvikle børnene – og så kan de ellers beskæftige sig alene med legetøj, spil og programmer – uden den nødvendige dialog med voksne. Børn har i dag et meget indholdsmættet liv, men det er ikke et liv med relationer. De må lære af sig selv, videoprogrammer og computerens spil og programmer. Far har ikke tid til at spille fodbold, læse historie, save en båd ud, han skal nemlig lige…. Mor har ikke tid til at sy dukketøj, have Sofie med i bagningen, syltningen og madlavningen. Åh, jeg glemte helt, at mor heller ikke har tid til at bage og sylte mere. Jeg har ikke tid. Vent til en senere eller en anden dag eller…. Mor og Far får ikke tid – eller tager sig ikke tid. Der er så meget, de skal nå. De skal tjene penge til bil nummer to, til det større hus, til udenlandsferie nummer 2 eller 3 det år, til….

Den nuværende generation vokser op uden noget andet livsgrundlag end materialisme og velstand – og væren sig selv nok. De har ingen sammenhængende livstolkning. Sammenhængende livstolkning fødes af dialog mellem mennesker, mellem voksne og børn, men vore dages børn har ingen dialogpartner, de kan lære af. De har film, TV, musik, computeren og hinanden – og resultatet bliver, som når den blinde leder den lamme. I Kr. D. kunne vi for nylig læse, at børns internetforbrug er ukendt for forældrene. De ved intet og giver ingen restriktioner.

Derfor er Danmarks største behov en familievækkelse, hvor familien igen vælger at være familie, tager sig tid til at være familie.

Det er godt, at vi har fået en familieminister, men det gør det ikke alene. For det handler i allerhøjeste grad om tid, prioritering af tid – og tid har vi nok