Kristen mundmaler bag årets julekalender

Den kristne kunstner Ann Lund Christensen er lam fra halsen og ned. Derfor tegner og maler hun med munden. Det gør hun til gengæld så godt, at hun i år er kvinden bag Tipstjenestens skrabejulekalender- Du er værdifuld og elsket, som du er. Det budskab vender den 33-årige kristne kunstner Ann Lund Christensen fra Nørresundby gang på gang tilbage til.

Ann Lund er kunstneren bag årets populære skrabejulekalender

Hun har været lam fra halsen og ned siden fødslen, og selv om hun i hverdagen har brug for hjælp 24 timer i døgnet, er hun ikke i tvivl om, at Gud har formået at vende hendes handicap til noget godt. Og at han har en helt speciel plan med, at hun skal sidde i kørestol.
Det fik hun på en særlig måde bekræftet, da hun som 15-årig var til et kristent møde.
Prædikanten, som hun ikke kendte i forvejen, opfordrede deltagerne til at komme frem, hvis de ønskede forbøn. Og det benyttede Ann sig af.
– Prædikanten og andre fra menigheden stillede sig rundt om mig og begyndte at bede meget inderligt, husker hun.
– Pludselig, mens de bad, hørte jeg en stemme, som jeg er helt overbevist om kom fra Gud. Stemmen sagde: „Ann, jeg vil ikke helbrede dig nu, for jeg har brug for dig, ligesom du er,“ fortæller hun.
Kort efter adbrød prædikanten bønnen, fordi han havde fået at vide af Gud, at han skulle holde op. Og så sagde han præcis det samme, som Ann netop havde hørt fra Gud.
– Det fik mig på en særlig måde overbevist om, at jeg er elsket og værdifuld, fortæller hun.
Siden den oplevelse har Ann flere gange være irriteret over, når venner og bekendte har presset på for at få hende til at gå til forbøn.
– Jeg har det faktisk fint med mit handicap, og jeg har fundet ud af, der er vigtigere ting i livet end at kunne bruge sine arme og ben, fortæller Ann, der er aktiv i Nørresundby Baptistkirke.
Ann har naturligvis brugt meget tid på at overveje, hvad det præcis er, Gud ønsker at bruge hende til. Og hun er nået frem til en række emner.
– Jeg tror, Gud vil bruge mig til at lytte til andre og til at sende smil, forklarer hun.
– Og så har han givet mig et vigtigt budskab på sinde, som jeg får lov at dele ud af både gennem min kunst og mine foredrag, forklarer hun.

Ikke anderledes

Allerede som barn lærte Ann at klare sig med sit handicap. Når de andre legede tagfat i skolegården, var hun også med i legen på de særlige vilkår, at de andre kun måtte gå, når de skulle fange hende. Og når pigerne hoppede i bue, bandt de snoren rundt om Anns hånd, så hun kunne svinge.
– Det blev jeg lynhurtigt populær på, for der er jo aldrig nogen, der gider at svinge, smiler Ann.
– Jeg har faktisk ikke følt mig så anderledes, som man måske skulle tro.
Hele livet igennem har troen på Gud været en uundværlig del af Anns liv.
– Jeg har altid været kristen, og det betyder, at jeg altid ved, at jeg er værdifuld og elsket, som jeg er. Det giver et godt selvværd at vide, at man ikke skal være på en bestemt måde.
– Der har selvfølgelig også været perioder, hvor jeg har haft det svært med mit handicap. Men også i de situationer har jeg altid kunnet snakke med Gud om tingene, forklarer hun.
Fra hun var helt lille har hun tegnet og malet. Som barn var hendes hænder stærke nok til at kunne holde om tegneredskaberne. Til gengæld måtte hun bruge munden til at skubbe hånden rundt på papiret. Senere måtte hun tage blyanten eller penslen i munden, og det er slet ikke så svært, som det lyder, fortæller hun.
Som barn var et af hendes yndlingsmotiver sport.
– Når jeg så min søster i en gymnastikopvisning, tegnede og malede jeg de bevægelser, hun udførte. På den måde kunne jeg fornemme, hvordan det var at udføre de bevægelser, jeg ikke selv kunne. Og jeg følte, at jeg selv var med, forklarer hun.
Siden har også en række kendte sportsstjerner stået model til Anns kunst. Blandt andre badmintonspilleren Camilla Martin og fodboldspillerne Peter Schmeichel og Brian Laudrup.
Ann arbejder mest med akvarel, akrylmaling og blyantstegninger, og motiver og genrer er meget forskellige. Lige fra det abstrakte til det helt naturalistiske.

Satser på kunsten

Ann er uddannet socialrådgiver, og hun har aldrig været i tvivl om, at hun skulle have en uddannelse og et arbejde, så hun selv kunne tjene sine penge.
Efter et job, hvor hun arbejdede med dværge, blev hun ansat som ungdomssekretær i Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund. Her arbejdede hun på kvart tid fra 1999 til 2002, indtil hun besluttede sig for at satse 100 procent på kunsten.
– Jeg havde min første udstilling tilbage i december 1996 i en kirke i Aalborg. Det gav mig en del omtale i medierne, og jeg blev optaget og fik et stipendiat hos Foreningen af Mund- og Fodmalende kustnere, forklarer hun.
Siden har hun haft værker med på 40 forskellige udstillinger over hele landet.
I foråret 2004 blev hun kontaktet af Dansk Tipstjeneste, som var i gang med at forberede årets skrabejulekalender og havde udset sig Ann til at male hovedmotivet.
– De havde set nogle af mine værker, som Foreningen af Mund- og Fodmalende kunstnere havde sendt ud. Det oplevede jeg selvfølgelig som et kæmpe skulderklap, fortæller hun.

God respons

Opgaven var enkel, eneste krav var, at billedet skulle emme af julestemning.
– Jeg gik næsten med det samme i gang. Jeg havde fotograferet min nevø og niece, der sad i vinduet og kiggede ud, og jeg var helt sikker på, at det også skulle være motivet på julekalenderen, forklarer hun.
Det tog Ann cirka halvanden måned at male billedet, og den efterfølgende respons har været rigtig god.
– Jeg håber selvfølgelig, at sådan en opgave kan åbne nogle døre for mig i fremtiden. Jeg vil gerne nå så langt, at jeg kan leve af kunsten, fastslår hun.
Ud over kunsten har Ann de senere år brugt en del tid på at rejse rundt og holde foredrag på skoler samt i ungdoms- og konfirmandklubber.
– Jeg oplever, at en del unge kæmper meget med, at de ikke føler sig gode nok. De har svært ved at leve op til deres egne forventninger, forklarer hun.
– Derfor er det også en lettelse for mange, når jeg kan fortælle dem, at de ikke behøver at leve op til noget. For de er værdifulde, som de er. Det er jeg jo selv et eksempel på. Vi har alle sammen noget, vi er gode til. Det handler bare om at finde ud af, hvad det er, siger hun.