Vi har brug for at være alene med Gud

Præst i Kristuskirken på Nørrebro, Michael Jensen, udlægger søndagens tekst

Hvad er Guds mening med det, som sker her?
– Helt overordnet er det at bekræfte, at Jesus er Kristus, er Messias. Det er også det han siger, når han taler i skyen. Gud vil – ligesom da han talte, efter at Jesus blev døbt – sætte en tyk streg under, at Jesus er Kristus.
– Derudover tror jeg, at Gud engang imellem har brug for at være alene med os for at åbenbare sig for os. På den måde lærer vi Gud bedre at kende.
– Hændelsen er også en forberedelse for Jesus, som står over for afslutningen på sin tjeneste og er på vej til Jerusalem, hvor han skal give sit liv. Gud vil vise os, hvordan vi kan forberede os på en svær tid: Han vil lære os, at vi skal give os tid til at være alene med ham, så vi kan opleve et glimt af hans herlighed, ligesom disciplene gør, når Jesus bliver forvandlet for øjnene af dem. Det styrker deres tro, og det vil styrke vores tro.
– Beretningen viser, hvordan vi kan være sammen med Gud, lære af ham og få hans perspektiv på tingene.

Havde Jesus behov for at opleve dette?
– Jesus ønskede at vise disciplene, hvem han virkelig er. De havde gået sammen med ham i tre år og set ham som lærer, leder, en god ven, en hyrde osv. Men nu ønskede Jesus at åbenbare sig som Guds søn – som en del af den treenige Gud.

Kan han personligt have haft brug for oplevelsen?
– Jaah, han havde på det tidspunkt gået på jorden i omkring 33 år, og ind imellem havde han givet udtryk for, at det kunne være lidt hårdt. For eksempel siger han et sted „Hvor længe skal jeg blive hos jer?“. Og da han var i Getsemane have, kom der en engel og styrkede ham. Jeg tror derfor, at Jesus godt kunne have brug for at komme tilbage til fællesskabet med sin far – også som en styrkelse til den tid, som lå foran ham, hvor han skulle dø på et kors.

Hvad er grunden til, at netop Moses og Elias dukker op?
– De er to hovedpersoner i Det Gamle Testamente. Moses kom med loven, og Elias var en af de første store profeter. De nævnes også begge sidst i Det Gamle Testamente i Malakias’s Bog, hvor Moses nævnes som en tjener for loven og Elias som en profet.
– De er begge repræsentanter for det, som Jesus kom med. Deres liv og deres tjeneste blev opfyldt i Jesus; både loven og det profetiske budskab om hans komme. Derfor er det naturligt, at de begge er til stede, når tingene spidser til, og Jesu tjeneste skal til at kulminere med hans død. Det er naturligt, at de er med og bekræfter det, som skal til at ske.

Er Peters bemærkning kikset, eller kan vi lære noget af hans indstilling?
– I Lukasevangeliet står der, at Peter ikke vidste, hvad han sagde, men Peter var ikke typen der tav. Han havde brug for at sætte ord på det, som han oplevede. Derfor er hans bemærkning en spontan kommentar, som i første omgang kan lyde lidt banal, men jeg tror alligevel, der er noget, som vi kan lære her: De havde det jo godt på bjerget. De var lidt væk fra hverdagen, og jeg tror, at alle, som for eksempel har været på retræte, kan genkende ønsket om, at dette ikke skal få en ende. Man er fri for telefoner, for trafik, for stress og jag osv.
– Det var dejligt at være på bjerget. Dejligt at være alene med Jesus og opleve hans nærvær. Og det er godt for os at have tider, hvor vi er væk fra hverdagen for at være alene med Jesus. Så jeg tror, vi kan lære meget af Peter her.

Hvorfor bliver disciplene først bange, da den lysende sky kommer – der var jo himmelsk herlighed i forvejen?
– Det er jo ikke første gang, at mennesker bliver bange, når de hører en røst fra himlen. Hyrderne på marken blev også bange, da englen fortalte dem om Jesu fødsel, og det er typisk os mennesker, at vi godt kan være sammen med Gud, men når Gud taler og griber ind på en måde, som vi ikke havde regnet med, så bliver vi overraskede og føler både skræk og rædsel.
– Vi opdager, at Gud virkelig er til, og at han er meget større end os – og så ryster og skælver vi. Det gjaldt disciplene dengang, og det gælder os i dag. Når Gud kommer bag på os, bliver vi skræmte. Men den gode nyhed er, at Jesus siger til os: Frygt ikke!

Hvilke grunde har Jesus til at forbyde disciplene at tale om oplevelsen?
– Der var en grund til, at det netop var de tre disciple, Jesus havde taget med op på bjerget. De var ledere i gruppen, og de skulle have en personlig erfaring af Jesus som Guds søn forud for det, som skulle til at ske med Jesus. De havde brug for en dybere forståelse af Jesus, inden de skulle se ham blive pint, plaget og hængt op på et kors for at dø.
– De skulle have en oplevelse, som kunne bære igennem svære tider og som efter Jesu død kunne hjælpe dem til at holde sammen på flokken.


Artiklen fortsætter efter annoncen: