De 17 mest almindelige fejl nye lovsangsledere gør
Doug Murren kommer i denne kronik med 17 gode råd til nye lovsangsledere
At lade folk stå op for længe står øverst på min liste over de hyppigste fejl, nye lovsangsledere gør. Få mennesker kan lide at lovsynge, hvis de skal stå op i mere end 10-15 minutter. Selvfølgelig kan folk nu og da stå op lidt længere for eksempel ved en konference eller et stævne. Men hvis de, som lovsynger, bliver stående i for lange perioder ad gangen, vil du sandsynligvis ikke have mange af dem stående med dig om nogle få måneder.
Jeg har fundet ud af, at 17 minutter er omtrent det, de fleste mennesker kan klare af lovsang. Dette har jeg opdaget mange gange. En af mine venner stod i baggrunden, mens hans lovsangsleder ledte lovsangen. Også han noterede sig, at efter 17 minutter begyndte folk at falde ind og ud af lovsangen. At blive ved for længe er en typisk fejl, nye lovsangsledere gør.
En ny lovsangsleder vil ofte gerne være fornyende i udvalget af lovsangskor. Gør det hellere enkelt og hold dig til det, folk er kendt med. Så vil du blive langt mere effektiv.
Det er irriterende for forsamlingen, hvis du stopper op og snakker mellem hvert kor. Jeg har set, at en stærk lovsangsforsamling er i stand til at fortsætte lovsangen fra den ene sang til den næste uden lederens kommentarer.
Jeg kan godt lide orkestre med mange instrumenter. Alligevel er for mange instrumenter mere forstyrrende end nyttigt.
Nye lovsangsledere har en tendens til at synge korene i et for højt toneleje. Resultatet bliver, at folk falder ud og stopper med at synge, fordi de skal anstrenge sig for at finde tonen.
Hvis din menighed ønsker at vokse ved at trække kirkefremmede med (og lader dem komme med ved en lovsangssammenhæng) er det nødvendigt, at teksterne er tilgængelige.
En lovsangsleder bør forstå værdien i at variere fra stærk til lav lydstyrke, fra hurtigt til lavt tempo, fra langt til kort. Ofte leder nye lovsangsledere alle sangene hurtigt, langt og højt etc. Erfarne ledere har imidlertid lært sig at variere. Han bruger både salmer, sange og åndelige viser.
At lede lovsang er ikke en solo-optræden. Jeg har været i mange sammenhænge, hvor lovsangslederen brugte for megen dramatik i stemmen under lovsangen, sådan at folk blev mere optaget af ham end af Herren. En god lovsangsleder har en måde at synge på, som falder ind i forsamlingen, og den fælles tilbedelse bliver løftet mod Gud.
I voksende menigheder er der mange mennesker, der ikke kender de sange, der bliver sunget, og som ikke forstår, hvorfor vi løfter vore hænder eller gør andre ting. Lovsangslederen må sørge for, at de mindst erfarne i forsamlingen kan følge med ham. Dette kan ganske enkelt gøres ved at forklare de ting, man kan komme til at opleve, før lovsangen begynder.
Det er hensigtsmæssigt at minde forsamlingen om, hvorfor vi applauderer, hvorfor vi klapper takten, hvorfor vi bringer glædesråb til Herren. Hvis ikke bliver disse ting ikke til andet end følelsesmæssig respons eller traditioner, vi efterligner. Lovsang uden indhold kan blive sjælelig og stereotypt.
Når du er ny som lovsangsleder og er noget usikker, er det lidt vanskeligt at lovsynge sammen med forsamlingen. Jeg har imidlertid set, at dette er en af de vigtigste opgaver, når det gælder om at lede i effektiv lovsang. Folk følger en, som lovsynger med ægthed.
Hvis dine øjne er lukkede, bliver de folk, du skal lede, stående uden ledelse. Specielt musikerne føler sig forladt af en sådan blind leder.
Selvfølgelig er der perioder, hvor alle burde lukke øjnene og tilbede sammen. Men i det store og hele har jeg lagt mærke til, at nye lovsangsledere har øjnene lukket for meget, og på den måde begrænser de deres mulighed for at lede.
Da vi startede vores menighed, øvede vi to-tre timer om lørdagen før vores lovsangstjeneste næste dag. Det gør vi stadig. Det er en vigtig del af vores forberedelse. En af de ting, vi øver på, er koordineringen af signaler for toneforandringer, tempo etc. Jeg har set mange vidunderlige lovsangsstunder blive ødelagt, fordi lovsangslederen og musikerne ikke fik det til at fungere sammen.
Bed en, som har erfaring som offentlig taler, om at komme med sin kritik af dig. Jeg var til et lovsangsmøde, hvor lovsangslederen hele tiden stod vendt mod pianisten. Halvdelen af forsamlingen så kun ryggen af ham. Hans kropssprog fortalte, at han var nervøs og måske dårlig forberedt. Et godt kropssprog er lige så vigtigt som at kunne teksten på korene. Mød hele forsamlingen. Tænk ikke kun på de ivrigste.
Det var interessant i en rundspørge i vores menighed for nylig, at de fleste sagde, at vi ikke gentog korene ofte nok. De fleste sagde, at det var vigtigt for deres oplevelse af lovsangen, at korene blev sunget 3-4 gange. En mand sagde, at først, når han havde sunget et kor to eller tre gange, fik han det ind i sit sind. Det tager længere tid at få det ind i sit hjerte. Men syng ikke korene mere end tre-fire gange.
At have et hjerte fyldt af hengivelse til Herren kan være afgørende for at kunne føre forsamlingen ind i stærk tilbedelse
