Handling er vigtigere end ord

Jacob var en dødeligt syg hindudreng, som blev helbredt fra leukæmi, da han mødte Jesus i en drøm. Nu leder han en organisation, som tager sig af hundredvis af forældreløse børnAf Sinikka Lehtinen

Den indiske doktor i teologi, Jacob Marineni, voksede op med hinduisme, men fik et forvandlende møde med Jesus. I anledning af hans besøg i Danmark bringer vi et interview fra det finske kristne blad Sana.

– I mit barndomshjem havde vi et værelse, hvor der var 120 afgudsbilleder. Vi tilbad dem alle, fortæller den indiske doktor i teologi, Jacob Marineni, og tilføjer, at i alt findes der 330 millioner forskellige guder.
Da Jacob var tre uger gammel, blev han viet til en af dem, idet hindumoderen brændte et tegn på sønnens pande med en brændende varm nål. Samtidig fik drengen navn efter en hindugud.
Afguderne hjalp ikke, da Jacob i 1978 var ved at dø af leukæmi. Derfor tog forældrene ham til et statsligt hospital efter først at have spenderet alt, hvad de ejede, på at forsøge at redde barnets liv på anden vis.
Da familien var fattig, blev patienten efter lang tid sendt væk fra hospitalet. Der var ikke nok penge til hele hjemturen, så Jacobs familie endte i en landsby, hvor de havde slægtninge. I landsbyen var der på det tidspunkt et kristent møde i gang.
– Gennem højttaleren hørte min mor ordene „Jesus hjælper dig“, fortæller Jacob Marineni.
– Min mor gemte mig i folderne af sin sari, og i al hemmelighed gik vi til mødet arrangeret af de kristne.
– Missionæren sagde til min mor, at de ikke var guder, men at de ville bede for hendes søn, og at Jesus ville røre ved ham.

Næste nat kunne Jacob ikke falde i søvn. Mens de andre sov, oplevede Jacob, hvordan en mand, der lignede hans far, kom over til ham, tog ham i hånden og bad ham om at rejse sig.
– Han støttede mig, mens vi gik, og spurgte om mit navn.
Jacob fortalte hindugudens navn, hvortil manden sagde: „Det er ikke dit navn.“ Så åbnede han en bog, og i bogen viste han ham navnet Jacobu på sproget teligu.
Da den otteårige dreng, som havde fået et nyt navn, spurgte efter mandens navn, var svaret: „Jeg er Jesus“.
– Jeg kan ikke fortælle om det uden at græde, siger Jacob Marineni, når han tænker tilbage på begivenheden, som der nu er gået næsten et kvart århundrede siden.
Drengen, som i mange måneder ikke havde været i stand til at gå, løb midt om natten ind for at vække sin mor og de slægtninge, som de boede hos. Han fortalte, at Jesus havde åbenbaret sig for ham og helbredt ham.
Jacobs far ville med det samme ofre en høne til Jesus, men moderen foreslog, at de skulle gå over til en kristen pastor.
– Der midt om natten gik vi over til pastorens hus. Min tante og onkel tog også med, fortæller Jacob.
Manden var ikke begejstret for det sene besøg, men bad alligevel for dem, der var kommet.
Hele selskabet på fem knælede for at overgive deres liv til Jesus.
Det nye liv bragte vanskeligheder, bl.a. en social isolation, som varede tolv år. Folk i landsbyen ville ikke have nogen kontakt med familien, som var gået over til den kristne tro. De „frafaldne“ måtte ikke en gang hente vand fra den fælles brønd.
På trods af de vanskeligheder, som han har oplevet, smiler den indiske pastor lyst og formaner de troende: I kristne skal være glade!

I 1991 afsluttede Jacob Marineni sine teologistudier. I dag leder han en kristen organisation, gennem hvis arbejde der er blevet grundlagt menigheder og hjem for forældreløse børn.

Arbejdet startede blandt stammer, som ikke havde adgang til sociale, medicinske eller andre ydelser.
Organisationen Gospel For Tribals Social Services Society, som Jacob grundlagde i 1994 og er leder af, har nået et utrolig stort antal mennesker.
Antallet af menigheder er i dag lidt over tre hundrede, og der er 26.380 medlemmer. I børnehjemmene er der over femhundrede børn. Syv hundrede spedalskes familier har fået hjælp til at starte et nyt liv.
– Hovedformålet er at lede mennesker til Kristus, men evangeliet og barmhjertigheden går hånd i hånd, siger doktor Marineni.
Ord er ikke så vigtige som handlinger.
Der er nu 15 hjem for forældreløse børn, men Jacobs vision er, at tusind forældreløse vil få et hjem.
Folk i Skandinavien kan være med til at hjælpe ved at tage et fadderbarn, fortæller han.

Arbejdet begyndte i det små. En gang kom der tre tiggende børn gående hen imod Jacob. Han havde ingen penge, men han tog børnene med sig hjem. Hans kone var rystet, eftersom der knapt var nok mad til egne folk.
– Alle var imod undtagen min mor, siger Jacob Marineni smilende.
Jeg delte min mad ud til børnene. Jeg tænkte for mig selv, at hvis jeg døde, ville mine tre børn blive forældreløse og have brug for andres hjælp.
Jacob var og er fyldt af sin vision. Det er grunden til, at mange børn, hvis skæbne ellers ville være at tigge på gaden, nu får tre måltider om dagen i børnehjemmene.
– Før børnene lægger sig til at sove om aftenen, knæler de og beder også for de mennesker i Europa, der støtter dem, fortæller Jacob Marineni.
Han konstaterer, at hans egne hænder er tomme.
– Der er ingenting til i morgen eller overmorgen, men vi har Jesus. Det er alt, hvad der er behov for.
– Jeg vil se mit folk lære Jesus at kende. Jeg vil se dem frelst af Jesus.

Oversættelse: Hilkka Dralle