Alt væsentligt er vanskeligt

„Gå ind ad den snævre port… Hvor snæver er ikke den port, og hvor trang er ikke den vej… „(Matt. 7,13-14)

Hvis vi vil leve som Jesu disciple, må vi huske på, at alt væsentligt er vanskeligt. Det kristne liv er vidunderligt vanskeligt, men vanskeligheden får os ikke til at opgive og falde sammen, den udfordrer os til at sejre. Skønner vi så meget på Jesu Kristi vidunderlige frelse, at vi vil gøre vores absolut bedste for at nå hans højeste mål?
Gud frelser mennesker ved sin enestående nåde gennem forsoningen i Jesus; han virker i os at ville og at virke for at hans gode vilje kan ske; og vi skal føre denne frelse ud i livet i vores dagligdag. Hvis vi bygger på, at han har sat os fri, og begynder at gøre det, han befaler os, oplever vi, at vi kan gøre det. Hvis vi fejler, er det, fordi vi mangler øvelse. Når krisen kommer, vil den afsløre, om vi har øvet os i at føre hans vilje ud i livet eller ej. Hvis vi adlyder Guds Ånd og fører det ud i livet, som Gud ved sin Ånd har talt til os om, så vil vi opleve, at når krisen kommer, vil både vores egen opøvede natur og Guds nåde hjælpe os igennem.
Gud ske lov, at han giver os vanskelige ting at udføre! Hans frelse er noget vidunderligt, men den er også noget heroisk og helligt. Den prøver os til vores yderste grænse. Jesus bringer mange „sønner til herlighed“ og Gud vil ikke skåne os for det, der kræves af en søn.
Guds nåde frembringer mænd og kvinder med en stærk lighed med Jesus Kristus, ikke blødagtige personer. Der skal en vældig masse disciplin til at leve det ædle liv som en Jesu discipel under de virkelige forhold. Det er altid nødvendigt at anstrenge sig for at leve ædelt.