Kirken er delt i debat om blasfemi

Muslimers forargelse over tegninger af profeten Muhammed i Jyllands-Posten får nu også kristne til at diskutere grænsen for blasfemi- Biskop Karsten Nissen og Indre Missions formand, Christian Poulsen, „lader hånt om det evangelium, de er sat til at forkynde hver søndag.“Det siger sognepræst Thomas Beck i Assens i en kommentar til den forståelse, som biskoppen og formanden har udtrykt i et interview med Jyllands-Posten, der med tolv tegninger af profeten Muhammed har provokeret mange muslimer i Danmark.
Assens-præsten, som ønsker blasfemi – offentlig forhånelse af andres tro – gjort lovligt, skriver også, at hvis man skulle følge Nissens og Poulsens tankegang, „burde jeg lægge sag an mod dem for at krænke og forhåne min kristentro,“ for „det er ikke mindst forargeligt, at de giver udtryk for, at de kan forstå de følelser, det fremkalder hos muslimer,“ og forståelsen for muslimernes følelser er „langt mere forargelig“ end deres vrede og protester.
Pastor Becks angreb på Karsten Nissen og Christian Poulsen står i et interessant forhold til, at han er formand for Selskabet til støtte for Pakistans Kirke. Det har altså sympati for kristne i et af Asiens stærkt muslimsk dominerede lande, hvor en lille kristen minoritet har brug for myndighedernes beskyttelse, men selskabets nære forbindelser til Tidehverv er lige så velkendte. Det forklarer Becks støtte til indførelsen af danske borgeres ret til uindskrænket forhånelse af det, som andre mennesker føler helligt.

Men deri har Ole Jørgensen, som er baptistpræst og generalsekretær i Dansk Missionsråd, svært ved at følge Assens-præsten:
– Det forekommer uforståeligt, at Beck, der er statsembedsmand og tilmed præst i den danske folkekirke, taler så stærkt for sekularismen, der ikke vil respektere det, som andre tager alvorligt og holder for helligt. Jeg kan slet ikke få det til at hænge sammen med, at man støtter evangeliets forkyndelse i det fjerne. Hvis ytringsfriheden, og ikke kristentroen, bliver hellig, er der ikke meget evangelium tilbage. Som kristne skal vi huske, at vi skal elske endda vores fjender, og her er det jo ikke fjender, vi bør vise respekt, men vore danske medborgere.

Forfatteren Niels Højlund, der har været præst, finder, at Jyllands-Posten har opført sig både barnagtigt og udannet:
– De ved åbenbart ikke, at striden om afbildningen af det hellige er velbegrundet og drejer sig ikke blot om profetens skæg. Muhammed er ikke hellig for os, men det er han for muslimerne, så det behøver man ikke at diskutere, men derfor kan man godt tage hensyn, siger den gamle tv-forsamlingshusholder.
Han minder samtidig om, at under ‘ikonoklasme-striden’ var folk for tusinde år siden ved at rive hovederne af hinanden, fordi de kæmpede om, hvorvidt man må lave billeder af det hellige. Selv Per Kirkeby, en af Danmarks mest internationalt kendte moderne kunstnere, har sagt, at den tids strid om et stort og alvorligt problem stadig er en af de mest velbegrundede kampe, siger Højlund, og tilføjer:
– Det er også barnagtigt at foranstalte en provokation. Ytringsfriheden er ikke bare et abstrakt princip, men noget, der skal bruges, når nogen har noget på hjerte, der bliver kvalt i den offentlige debat. Den eksisterer ikke for, at vi kan provokere, og det bliver absurd, hvis rettighederne begynder at gå på egen hånd. Ytringsfriheden er til for at forsvare det forbudte og det foragtede. Det har ikke noget at gøre med at invitere tolv tegnere til at lave noget i øvrigt ikke særlig interessant, slutter Højlund.
Heller ikke forhenværende amtsborgmester Erling Tiedemann, som i en årrække var formand for etisk råd, finder Muhammed-tegningerne seriøst motiverede. Han skriver i et læserindlæg: »Morgenavisen Jyllands-Posten synes for tiden optaget af at konkurrere med Politiken om at være Danmarks antireligiøse avis, en slags modstykke til Kristeligt Dagblad, og er godt på vej til at gøre sig latterlig – om ikke af andre grunde, så på grund af den selvhøjtidelige og opstyltede retorik i lederspalten omkring sagen.«

I en leder sidste onsdag forsøgte Kristeligt Dagblads politiske redaktør Henrik Hoffmann-Hansen en afvejning af problemet: På den ene side »hænger det ikke sammen,« at muslimer har forladt islams gamle totale billedforbud, men stadig fastholder, at profeten selv må ikke afbildes. Men på den anden side minder det, »at en avis trykker så mange Muhammed-tegninger, blot for at se muslimernes reaktion, mest om en skoleelev, der skriver ‘prut’ på tavlen for at se, om læreren hidser sig op.« Og så finder redaktøren, at det eneste fornuftige er »at viske tavlen ren og komme videre – og det bør muslimerne også gøre.«

Karsten Nissen:

»Har [afbildningen af profeten Muhammed] et konstruktivt formål, for eksempel i forbindelse med en bog, må man acceptere det. Men er hensigten alene at skabe en konfrontation, kan jeg godt stille spørgsmål ved hensigten. Der er en grænse. Når komikere gør grovkornet grin med Jesus i seksuel sammenhæng, er grænsen klart overtrådt. På den ene side står ytringsfriheden, men på den anden side må vi acceptere, at nogle mennesker kan blive krænket, og vi skal ikke krænke mennesker unødigt. Bortset fra tegningerne var det ikke en krænkende tekst eller sammenhæng, men jeg mener nok, at det burde føre til en besindelse og diskussion på redaktionen, om det var fornuftigt, og det kan kun reaktionerne og debatten vise.«
Biskop Karsten Nissen, Viborg,
til Jyllands-Posten i et interview 9. oktober

Christian Poulsen:

»Jeg forstår til en vis grad de følelser, det fremkalder, men det er en vanskelig balance mellem at have respekt og ikke krænke andres religion på den ene side, og på den anden, at vi er en del af et demokratisk verdsligt og sekulariseret samfund. Vi tænker ikke alle sammen ens.« [En del af problemet er, at muslimerne ikke fuldt ud respekterer et sekulariseret samfund, men…] »vi skylder – for det forlanger vi jo selv – at man ikke krænker andres religion. Jeg har svært ved at se, at den grænse skulle være overskredet her. Både kristne og muslimer skal samtidig være klar over, at deres følelser ikke nødvendigvis deles af samfundet generelt, men modsat har samfundet pligt til at give en vis beskyttelse, så man ikke unødigt forhåner folks tro. Det hører også samfundets orden til, og det gælder både for muslimer og kristne.«
Indre Missions formand, Christian Poulsen
til Jyllands-Posten i et interview 9. oktober