Alverden skulle skrives i mandtal

I dag har alle været hjemme her i Cameroun, hvor jeg arbejder i november. Regeringen holdt folketælling og meddelte et par dage før over radioen, at alle skulle blive hjemme fra arbejde, så man kunne tælle dem.
Vi havde ellers planlagt et seminar på den kristne radiostation, men alt var lukket. Jeg kunne ikke engang købe noget mad…
Nu til aften kom en af mine venner og fortalte, at han havde ventet hele dagen forgæves på at blive optalt. Der var alligevel ikke kommet nogen for at tælle. Så vi skal lige huske at tilføje Jean og hans kone og fire børn til de 20 millioner, de sikkert når op på alligevel.
Sådan er der så meget her i Afrika. Der er også tvungen polio-vaccination – for fjerde år i træk, og mange afrikanere vil ikke lade sig vaccinere – igen! De frygter, at det kan skade dem. Men nej, siger myndighederne og fremviser en landevejsrøver, som for et år siden overfaldt vaccinations-folkene. Han drak en hel flaske polio-vaccine i den tro, at det var alkohol. Han må have været meget tørstig. Og han har ikke taget skade – tværtimod har han ikke været spor syg siden, lyder hans personlige vidnesbyrd.
Afrikanerne er så hjertelige. Nabokonen kom med en gryde til mig i middags med nogle stumper kød i en sovs og to store klumper af majsmel. Det smagte udmærket, selv om det knasede lidt af sandskorn mellem tænderne. Og tænk, at hun huskede, at jeg ikke kunne købe mad i dag. Og mens jeg var væk i formiddags, kom en døv mand, som jeg nogen gange har „snakket“ lidt med, og efterlod en pose med 20 æg…
Når man så ved, at de selv knap nok har til føden, bliver man virkelig rørt over deres godhed…
„Dieu merci!“ siger de hele tiden. Takket være Gud – vi lever fortsat! Når man lever fra hånden i munden, bliver man nødt til at regne med Guds hjælp.
Og „Dieu merci!“ nu kom strømmen og vandet også igen efter at have været væk siden kl. seks i morges. Så sluttede dagen alligevel godt med rindende vand og lys i neonrøret i loftet.
Men det er ikke alle, der er lige taknemlige og gæstfri. De, der er blevet velhavende, er lige så store brokkehoveder som os i Danmark… Og ikke særlig gavmilde heller.
Så kan man jo spekulere over hvorfor, det er sådan.