Et godt råd i den mørke tid
Kan jeg gøre noget for at undgå en depression? Ja da…En amerikansk videnskabsmand har påvist, at regelmæssig fysisk aktivitet kan have en bedre effekt end medicin i forbindelse med mange depressioner. Og en sportsmedicinsk undersøgelse offentliggjort i det anerkendte lægetidsskrift British Journal of Sports Medicine dokumenterer, at 30 minutters daglig træning virker hurtigere end mange antidepressionsmidler.
Konklusionen på undersøgelsen lød: Virkningen af træningen er større end den, man kan opnå med de for tiden tilgængelige medikamenter.
Som et led i undersøgelsen deltog tolv svært depressive mennesker i fitness-træning. Deres depressioner havde varet mindst ni måneder. Forsøgspersonerne blev sendt på løbebåndet hver dag i en halv time. Det drejede sig om en slags interval-træning med tre minutters hurtigt løb efterfulgt af tre minutters langsom gang.
Allerede efter ti dage havde seks af forsøgspersonerne opnået et bedre velbefindende. Af disse var der fem patienter, hvor medicinen ikke længere havde nogen effekt. Det kom især bag på videnskabsmændene, at virkningen indtraf så hurtigt. – Jo mere sport, desto mindre sandsynlighed for, at de depressive symptomer vender tilbage, siger James Blumenthal, forsker ved Duke University i Durham, North Carolina.
Talrige undersøgelser har påvist, at træning og sport har en positiv indflydelse på mange faktorer som for eksempel:
– Reduktion af spændinger og stressfornemmelser
– Nedsættelse af ængstelse og depressivitet
– Forbedring af koncentra-tions-evnen
– Øget selvværd: Jeg har klaret det
– En bedre kondi