Den hvide sten

Da jeg var yngre og en ny kristen, snakkede jeg tit med min kære tante Agga om himlen, og hvad der mon ville ske, når vi kommer på den anden side.Jeg snakker stadig med mine venner om himlen, og vi bliver altid så glade og opløftede over alt det vidunderlige, vi skal få lov til at opleve der, og som vi læser om i Bibelen.Ja, men hvad sker der så, når vi kommer til himlen?
Først så får vi en hvid sten af Jesus, og på den er skrevet et nyt navn, som ingen forstår betydningen af undtagen den, der får det (Johs. Åb. 2,17). Den hvide sten stammer fra den gamle tradition med at give en hvid sten til den, som var frikendt, og en sort sten til den, der var fordømt. Og Jesus har jo frikendt os, han har selv betalt prisen, derfor giver han os den hvide sten.

Jesus siger i samme vers, at til den, som sejrer, vil han give af den skjulte manna, som er symbol på det evige liv. Det var jo netop det brød, bagt af mannakorn, der holdt israelitterne i live i ørkenen. Det er godt at tænke på, når vi kommer til perioder i vores liv, der kan føles som en ørkenvandring, så er Herren der alligevel med den skjulte manna.

Jesus taler også om nogle få i menigheden i Sardes, som ikke lever i synd (Åb. 3,4). De vil komme til at vandre sammen med mig, klædt i hvidt. De, der sejrer, skal nemlig klædes i hvidt.
Det fylder mig og mine venner med fryd at tænke på at skulle vandre sammen med Jesus i himlen og få lov til at se al den skønhed, som vi slet ikke kan forestille os her på jorden, selv når vi oplever det mest betagende skønne landskab her på jorden.

Jeg fortalte engang en af mine venner fra Nicaragua, at vi ville få en hvid sten af Jesus, når vi kommer til himlens port. Hun blev så begejstret og sagde: Inger, skal vi så ikke straks gå ned til stranden, så finder vi en hel masse hvide sten, og så tager jeg dem med til et møde, jeg skal til i aften, så får de alle sammen en hvid sten, og så skal jeg nok fortælle dem historien om den hvide sten, og så kan de få stenen og huske den.