Thomas slap sine fordomme i kristen sprogcafé
Thomas Jensen har aftjent sin værnepligt i kristent indvandrerarbejde. Sammen med Stefan og Sarah har han fået mange muslimske venner.- Indvandrere er kriminelle.
– Indvandrere gider ikke arbejde.
– Indvandrere er voldelige.
Fordommene hober sig op hos danskerne, godt hjulpet af mediernes fokus på sensation og konflikt. Men virkeligheden er langt mere nuanceret. Og nydanskere ligner gammeldanskere meget mere, end man tror.
Det har Thomas Jensen (24) erfaret efter otte måneder som militærnægter i Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde i Odense. Sammen med to giv- et-år medarbejdere har han bl.a. hjulpet til i en sprogcafé. Her har han hjulpet indvandrere med danskundervisning, og han er overrasket over deres venlighed og humor.
– Når man snakker med flygtninge og indvandrere på tomandshånd, opdager man, at de faktisk ligner os danskere utroligt meget. De har samme humor som os. Derfor er det nemt at få venner blandt indvandrere.
– Jeg har fået afkræftet alle mine fordomme om indvandrere, f.eks at alle indvandrere er kriminelle. Vi har kun haft ét indbrud i den tid, jeg har været her, og tyven var en dansk narkoman.
Thomas blev militærnægter, fordi han syntes, det var spild af energi og ressourcer f.eks. at blive soldat i Irak, når der er noget helt andet, han brænder for. Han betragter sig selv som aktiv kristen, og derfor vil han hellere hjælpe mennesker i Danmark:
– Vi er hurtige herhjemme til at råbe op om den dårlige integration, men ingen vil gøre noget ved det. Hvor mange danskere snakker med udlændinge – og omvendt?
– Jeg har lært meget af at være her og fået forståelse for, hvorfor flygtningene er kommet her til landet. Tit glemmer man, at der er en grund til, at de er her. Men de var jo nødt til at forlade deres hjem og familie på grund af krig og forfølgelse.
Thomas blev færdig med sin værnepligt i sidste uge, men han er stadig at finde i Sprogcafeen i Odense:
– Ja, jeg bliver hængende. Arbejdet her har sat sit præg på mig.
80 procent af klientellet i Sprogcafeen er muslimer, mest somaliske kvinder, som skal lære at læse og skrive dansk. De to giv-et-år medarbejdere, som Thomas har arbejdet sammen med, fortsætter året ud og skal bl.a. fuldføre et caféprojekt under navnet Café Connect, hvor ny- og gammeldanskere skal møde hinanden. Sarah Ægilius (19) og Stefan Torsell (21) kan kun bekræfte Thomas oplevelse:
– Vi mærkede en usikkerhed fra de muslimske kvinder i starten, men nu hygger vi os, indskyder Stefan.
– Vi oplever en kæmpe taknemmelighed. De kommer jo fra gågaden, hvor ingen vil snakke med dem, og til cafeen, hvor vi spørger ind til deres liv. Det er en helt anden verden, siger de.
I den kristne café føler de sig fri til at grine og have det sjovt:
– De har ofte en situationshumor, der ligner vores meget. Mange af dem går til cykling hver uge, og så kommer de her og fortæller grinende, hvordan de er faldet af cyklen eller kørt lige ind i en busk.
Sprogcafeen er et neutralt mødested, hvor medarbejderne ikke missionerer. Til gengæld er det et bindeled til andre aktiviteter: børneklub, juniorklub og den omtalte Café Connect samt gudstjenester for indvandrere i Domkirken.
– Der taler vi frit om Jesus og griner af hinandens forskellige opfattelser, fortsætter Stefan.
De skal jo være klar over, at der er store forskelle mellem kristendom og islam og være klar over konsekvenserne, hvis de vælger at konvertere.
Når de snakker religion, kan Jyllands-Postens Muhammed-tegninger også komme på bane:
– Det kunne I aldrig finde på, siger de. I er kristne og mener noget med det, og det har vi til fælles: Vi er religiøse og respekterer hinanden for det.
Også for Sarah har det været en øjenåbner at arbejde med indvandrere:
– Det må da være kedeligt at være muslim, tænkte jeg før. Men der er nogle dejlige mennesker inde bag tørklæderne. Og de prøver at gå med på moden så meget, de kan, fx ved at gå med Calvin Klein eller Gucci tørklæder.
Ikke alle er så undertrykte, som man tror.
