Bliv ven med Gud og hvermand

– Alt i kristendommen handler om relationer. Problemet er at praktisere det i forhold til ens medmennesker. Men det hjælper at være med i en husmenighed. Det siger Svend Løbner, der er præst og freelance journalist med base i Rødding. Som journalist har han fingeren på pulsen i samfundets trends, og som præst har han tæt kontakt med menneskers behov.
Mandag den 21. august kl. 19.00 holder han foredrag på Juelsminde Strand, Vejlevej 3, i Juelsminde. Svend Løbner er 49 år, gift med Jette og har fire børn. Jette og Svend startede selv en husmenighed ud fra deres hjem for ca. 10 år siden. I dag er den vokset til tre husmenigheder og et gospelkor med 40-50 glade sangere.
Svend Løbner har været primus motor i opstart af økumeniske frikirker i Esbjerg Nord, Rødding og Aarup.
Schwartz