Hvorfor gjorde jeg det ikke?

DSB er en herlig størrelse. De er så gode til at få lidt spænding ind i en ellers så kedelig hverdag! Man kan aldrig vide, om togdøren nu virkelig åbner, når man trykker på knappen – eller om stempelautomaten skriver ”mandag d. 37/25 2010 kl. 55.01”.

For nogle uger siden var det en af de virkelig spændende dage: Ikke alene var toget forsinket, men da vi endelig nåede frem til endestationen, blev vi sat af så langt ude på perronen, at der var flere hundrede meter ind til rulletrappen. De, som var så heldige at have deres cykler med toget, hoppede straks op på dem og kørte slalom mellem deres medpassagerer, mens vi andre hastede af sted for at nå vores aftaler til DSB-tid.

Der var ualmindeligt stille på stationen den morgen. Ingen larmende dieselmotorer fra ventende tog og ingen pling-lyde med undskyldende bemærkninger i højttaleranlægget. Sporene lå helt uberørte i morgensolen og lokkede. Som om de blinkede til mig og ville betro mig en ældgammel hemmelighed… Så var det, at en forræderisk tanke sneg sig ind i mit hoved: Hvorfor hoppede jeg ikke bare ned på sporet, skrævede over skinnerne og klatrede op på perronen overfor? Så ville jeg spare en tur op ad rulletrapperne, hen over sporet og ned igen på den anden side. Måske kunne jeg ligefrem undgå at komme for sent! Det var en meget fristende tanke.

Jeg gjorde det ikke….
Måske fordi ”det gør man bare ikke!”. Det er den hensigtsmæssige opførsel, som jeg er opdraget med. Civilisationens hjerte. Hvis jeg vil bryde denne rygradsfornemmelse, så skal jeg bruge min vilje og gøre noget aktivt.

På samme måde er det med min tro. Fordi jeg var så heldig at vokse op i en familie, hvor det var en del af det, der blev hældt ind med modermælken, så var det meget let for mig at vælge at tro på Gud. Og det ville være usandsynligt svært for ikke at sige umuligt at lade være.
Men fortvivl ikke, hvis du ikke har været lige så heldig! Gud er nemlig så suveræn, at han kan plante troen lige så solidt i enhver, som giver ham lov, at det kommer til at føles, som om den har været der altid. Prøv det!