Sats på det, der holder
Henrik Laursen bor i Hvidovre
og er generalsekretær i KFS,
Kristeligt Forbund for Studerende.Jesus sagde: Himlen og jorden skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.
(Lukas-evangeliet 21,33)
At Danmark er et land, hvor flere og flere mennesker bruger flere og flere penge på flere og flere ting, er der vel næppe tvivl om. Det går godt. Vi er rige. Vi er forbrugere. Økonomien pisker rundt. Det er der jo i sig selv ikke noget galt i.
Vi lever i og af den verden, som Gud har placeret os i. Fint nok. Og fedt nok
bogstaveligt talt. Alligevel er der en klar advarsel til os i Jesu ord. Midt i forbrugersamfundet er der et men. Vi lever i denne verden og af denne verden, vi producerer, forbruger og forvalter, men
Jesu advarende ord er en udfordring til at kende forskel på forgængeligt og uforgængeligt. Det forgængelige er himmel og jord. Det uforgængelige er Jesu ord. Det er måske ikke lige sådan, vi oplever det. Men det er sådan, det er!
De faste, fysiske ting, vi bruger tid og penge på, er forgængelige. Mens Jesu ord, som jo altså bare er ikke-fysiske ord, er uforgængelige. Det kan godt være, at de er spændende, inspirerende og udfordrende, men de er dog kun ord.
Sagt på en anden måde: Det fysiske og sikre er usikkert. Det ikke-fysiske og usikre er sikkert. Jesus vender op og ned på vores oplevelse af virkeligheden.
Jesus advarer, fordi advarslen skal høres. Og han advarer, fordi han er interesseret i os. Han er interesseret i vores ve og vel. Han advarer, ligesom alle almindelige forældre advarer deres børn, så de ikke går ud foran biler, lægger hænderne på kogepladen, drikker afløbsrens eller springer ud fra altaner.
Han advarer af kærlighed til os. For at vi ikke skal gøre noget dumt. Og det dumme i denne forbindelse er at drukne sig selv i denne verdens usikkerhed. At satse på det uforgængelige. At stole på himmel og jord, som skal forgå.
Det handler ikke om, at vi alle nu skal lade være med at bruge penge, eller at vi alle skal melde os ud af samfundet og gå i kloster. Nej. Men det handler om, at vi skal satse på det, der er uforgængeligt. Det, som er sikkert.
Vi skal satse på Jesu ord. Vi skal stole på ham og på det, han siger.
Jeg har ladet mig fortælle, at der i vores tid er flere og flere mennesker, som vælger at stole på Jesus og hans ord. I tusindtal begynder folk at tro på Jesu ords troværdighed og uforgængelighed. Det sker bare ikke så meget i Danmark. Og lur mig, om det ikke er, fordi vi er forvirrede og tror, at denne verden og al vores rigdom er uforgængeligt, evigt. Lur mig, om det ikke er, fordi vi har druknet os selv i alt det, som opleves så sikkert og trygt
uden at være det.
Jesus slutter med at formane: Våg og bed. Det betyder på almindeligt dansk: Vær opmærksom, åbn øjnene og indse, hvad der skal satses på. Indse vor tids og vores rigdoms virkelighedsforfalskning. Og hvis det er svært – og det er det, så bed Gud om hjælp og åbn øjne. Våg og bed!
Kristeligt Pressebureau
