Guds supermodel

Som flere af mine faste læsere ikke ved, er jeg og mine æble-kinder kun få skridt fra at træde ind i supermodelverdenen.Derfor måtte jeg for et par dage siden, kaste mig i armene på en rigtig negletekniker, for til en supermodel hører ægte falske negle!
Negleteknikeren opfangede, at jeg var troende. Først kom der et par spørgsmål om kirke-forskelle. Og så, hør godt efter; en klar opfattelse af, at kristne ikke troede på liv efter døden. Min negle-forvandler havde talt med tre folkekirkepræster og ingen af dem troede på en evighed.
Da jeg afslørede min evighedstro, udbrød hun: ”Okay, men så er det ikke kristendommen du tilhører, eller hvad?”

Havde jeg befundet mig i denne samtale, da jeg var yngre (måske bare et par måneder yngre,) så havde jeg taget en dyb vejrtrækning, udvidet mine øjne og ikke mindst hævet stemmen!
Dernæst havde jeg brast ud med et par uforståelige bibelvers, som i virkeligheden var blevet mixet med noget jeg gerne ville have var bibelvers, og verbalt tæsket de omtalte præster – mest fordi min fysik/plastiknegle ikke ville tillade anden tæsk.
Men nu – mange måneder ældre – har jeg lært (at det er en god ide) at beherske mig. For hvor nedrende er det ikke, at fordømme dem, der har en anden tro end jeg? Desuden har jeg erfaret, at en ophidset debattør formår at jorde andre, men ikke at give udtryk for sin egen holdning og tro, og det er jo det, det handler om.
Jeg er sikker på, at negleteknikere fik ændret sit syn på kristne den dag, det er jeg ikke sikker på, hun ville havde gjort, hvis jeg ikke havde været et par måneder ældre.

Dansede jeg ved neglenes kraft ind i den fagre superdupermodelverden?
Nej (ikke endnu) men der var jeg i mit leverpostegsfarvede hverdagsliv! Jeg reddede ingen børn, og jeg gjorde ingen sultne mætte, og jeg gav da bare overhovedet ingen velgørenhedspenge – nej, tværtimod brugte jeg dem på mig selv.
Men lige dér!

Præcis hvor du er og hvor du går, kan Gud trænge sig på. Er det ikke bare for tæskesejt at stå model til?!!!