Ole Skjerbæk:
Pinsen gjorde min tro levende

Ole Skjerbæk Madsen fylder 60 år og er stadig dybt engageret i at formidle Jesus til åndeligt søgende danskere.
Her fortæller han, hvad pinsens virkelighed betyder for ham.Lige efter pinse, den 30. maj, fylder Ole Skjerbæk Madsen 60 år. Og pinsen betyder meget for den kendte københavnske præst.

Uden pinsen – uden Helligånden – ville min tro være rimeligt død…

– Pinsen er altafgørende, både teologisk set og for mig personligt, svarer Ole Skjerbæk, da Udfordringen spørger, hvad pinsen betyder for ham.
– Kirken blev jo til ved den første pinse. Det var dér, disciplene fik frimodighed og kraft til at vidne, fordi Helligånden kom over dem.
– Også for mig personligt er det sådan, at uden pinsen – uden Helligånden – ville troen være rimeligt død… Så ville den bare være af intellektuel interesse. Men da jeg oplevede og erfarede Helligånden, åbnede det en helt ny dimension. Jeg fik troen på, at jeg er elsket af Gud og et Guds barn. Bønnen blev levende og nådegaverne kom i brug.

Ole Skjerbæk Madsen henviser til en konkret ”åndsdåbs-erfaring”, som han oplevede i 70’erne efter at have været på studieophold i den koptiske kirke i Egypten, og mens han studerede teologi ved Københavns Universitet.
Det skete i forbindelse med den karismatiske fornyelse, som på det tidspunkt nåede til Danmark.
Ved åndsdåb forstås en erfaring af, at Helligånden kommer til en person og fylder ham/hende på en overnaturlig måde. Ofte følges oplevelsen af en ny frimodighed og kraft til at tjene med en eller flere af de nådegaver, der bl.a. nævnes i 1. Korinterbrev 12.

Fornyelsen lagde vægt på, at kristne oplevede Helligånden, og at nådegaverne kom i brug. Fornyelsen gik på tværs af kirkerne og nåede også ind i Folkekirken mange steder. Skjerbæk påbegyndte selv opbygningen af en utraditionel menighed i Bethlehemskirken på Nørrebro. Det specielle ved denne menighed blev, at det karismatiske her blev forenet med en højkirkelig, ortodoks stil, som overraskende tiltrak mange unge.
– Betlehemskirken har nok været den vigtigste opgave for mig, siger Skjerbæk, når han kigger tilbage på de mange aktive år. Andre ville måske have troet, at det var oprettelsen af Forum for en Fri Folkekirke (3F) eller Dansk Oase, som han begge var med i. Eller arbejdet blandt nyreligiøse.
Men det var først og fremmest menigheden, der interesserede ham. Hans drøm er:
– Gudstjenester fuld af Helligånd, hvor man erfarer Jesu nærvær og Helligåndens kraft i bønnen, erfarer dybden i nadveren og modtager inspirationer fra Gud.

Det var også drømmen om levende menigheder, der førte til oprettelsen af Forum for en fri Folkekirke.
– Med 3F ønskede vi at skabe et velfungerende alternativ, når stat og kirke blev adskilt. Senere fusionerede 3F med Oase, fordi vi alligevel ville næsten det samme.
– Ønsker du fortsat stat og kirke adskilt?
– Ja, for Folkekirken er for meget lammet af at være en del af den offentlige sektor til at kunne være rigtig kirke.
– Nu lægger Khader også op til at dele stat og kirke…
– Ja, men det betyder jo så også, at politikerne ikke selv skal blande sig i kirkens sager, pointerer Skjerbæk, der håber, det snart ender med et brud:
– Jeg synes, katolikkerne er kommet med et godt forslag til, at kirkeskatten kan gå til ethvert anerkendt trossamfund, som skatteyderen selv ønsker. I virkeligheden er det en afgørende begyndelse på at adskille stat og kirke.

Efter at have taget sin teologiske uddannelse på Københavns Universitet i 1975 var Ole Skjerbæk et halvt år undervisningsassistent på Århus Universitet, før han blev præst, først i Vigerslev Sogn og derefter i Bethlehems Sogn fra 1981-2000.
Ole Skjerbæk er fortsat frivillig hjælpepræst i Bethlehemskirken. Men de senere år har han været missionspræst i Aeropagos (tidl. Buddhistmissionen) for bl.a. at stå for ”I Mesterens Lys”.
Det er et arbejde, der forsøger at komme i dialog med den nye spiritualitet og nyreligiøsitet og lede søgende ind i Mesterens (Jesus’) Lys.
– Min største krise har været frustrationen over for de søgende fra nye religiøse bevægelser. Den udløste bøn og åbnede for inspiration fra Jesus til at starte I Mesterens Lys, fortæller han.
Ole Skjerbæk var oprindeligt aktiv i Dialogcentret, men gik senere mere aktivt med i IKON, der opstod for at afløse Dialogcentrets lidt aggressive stil med netop en dialog i stedet. Og det er også målet for ”I Mesterens Lys”.

– Vi ønsker at komme væk fra den dæmonisering af den ny åndelighed, som Dialogcentret stod for, og i stedet se den som et kontaktpunkt for kirken. Det er vigtigt, at vi som kristne giver en fair fremstilling af de nyreligiøse bevægelser og hvad de står for, mener Ole Skjerbæk, hvis valgsprog er: At se Guds billede i den, jeg møder.

Han går langt og vover sin gode navn og rygte for at komme de åndeligt søgende i møde og åbne deres hjerter for Jesus. Han deltager f.eks. i nyreligiøse messer og arrangerer fuldmåne-gudstjenester!
Netop nu er han i færd med at udgive en ny bog om ’Tarotkortenes trumfer i mystisk kristen og jødisk belysning’ – som er en utraditionel andagtsbog ud fra de arketypiske billeder på tarotkortene. (Det er i øvrigt hans fødselsdagsønske netop at få pengegaver til udgivelsen af denne bog.)
Han har været og er fortsat med i mange bestyrelser og udvalg. Lige fra Københavns Stiftsudvalg om nye religiøse strømninger til den evangelikale Lausanne komités udvalg for de samme, og snart tager han til pavens Rom for deltage i et katolsk-luthersk møde om spiritualitet.
Faktisk er man i kirkerne ude i Europa interesseret i at lære af Skjerbæks forsøg på at komme i dialog med de åndeligt søgende.

Ole Skjerbæk Madsen er født københavner. Søn af en organist, som var præget af så forskellige bevægelser som Oxford, KFUM og højkirkelighed. Hertil føjede sønnen Ole den liturgiske rigdom i den koptiske kirke og den karismatiske bevægelse.
Midt i det hele mødte han Dorte Kobbeltved:
– Jeg mødte Dorte i Linie 5 på vej til ’Den lange Dag’ – et stort evangelisations-fremstød, arrangeret af Unge Kristne. Jeg fik hendes telefonnummer ved kirkevandringen på trappen i den russiske kirke, vi kom i karismatisk bedekreds sammen og blev forlovet i Tivoli i 1975 og gift januar 1976, fortæller han.
Dorthe er lærer og har senere uddannet sig til cand. mag. De har tre voksne børn: Miriam, som nu er 30 år og gift med Rolf og har barnebarnet Samuel på 3 år, samt døtrene Hannah og Judith, der er 28 år.
– Hvordan slapper du af?– Ved at snakke kirke med Dorte, se krimier sammen, tage i sommerhus og gå ture sammen, og ved at læse science fiction og fantasy.
– Hvad glæder dig mest?
– At gå hånd i hånd med Dorte og tale med børnene. At se kirken fuld og at opleve Jesu berøring af et menneske, som vi beder eller taler med, slutter Ole Skjerbæk.
60-årsdagen fejres med en reception i Bethlehemskirkens lokaler på selve dagen fra kl. 15-18.