Tre præsidenter ærede evangelisten Billy Graham
– Jeg føler det, som om jeg er med til min egen begravelse, sagde den 88-årige verdensevangelist, da præsidenterne
Bill Clinton, Jimmy Carter og George Bush (Senior) efter tur takkede og roste ham for hans forkyndelse, livsstil og venskab. – Jeg føler det, som om jeg er med til min egen begravelse, sagde Billy Graham, da han i tirsdags blev fejret i sin hjemby Charlotte i North Carolina. TV-fotos fra TBNs direkte
satelit-transmission
Det skete i forbindelse med åbningen af Billy Graham Library, et museum i nærheden af den gård, hvor han blev født i november 1918.
Det har form som en mægtig lade med et kors som indgang, og indeni kan man via film og effekter opleve den utrolige beretning om en farmersøn, der blev radikalt omvendt og prædikede for millioner.
Omkring 230 millioner mennesker er gennem årene blevet berørt gennem Grahams vækkelsesmøder, og endnu flere har læst hans bøger, hørt radio og set tv og video med ham. Han forkynder altid et enkelt, men kraftfuldt budskab om at bekende sin synd, tage imod tilgivelse og invitere Jesus ind i sit liv.
Blandt gæsterne ved indvielsen var ingen ringere end præsidenterne George Bush (senior), Jimmy Carter og Bill Clinton. Helt fra Harry Trumans tid (1945-1953) har Graham besøgt præsidenterne, rådgivet dem – og bedt med dem i Det Hvide Hus.
– Alle præsidenter har sat pris på Billy Grahams utrolige venlighed, sagde Clinton i sin meget personlige takketale.
– Billy, jeg er meget beæret og taknemlig over at blive inviteret her i dag. Jeg ville ikke have undværet det for alt i verden, sagde han.
– Billy har kendt mig siden 1985, men jeg har kendt ham i næsten 50 år, sagde Clinton og fortalte om, hvordan han tre år efter at jeg blev kristen tog med sin søndagsskolelærer til et vækkelsesmøde med Billy Graham i Little Rock.
Et korstog, hvor race-modsætningerne blev nedbrudt. Skolerne var ellers lukkede pga. modstand imod at de sorte måtte gå i de hvides gymnasier. Hvide politikere forsøgte at presse Billy Graham til også at prædike for hvide og sorte adskilt, selv om det foregik på et fodboldstadium.
– Men han sagde, at i så fald ville han aflyse korstoget og fortælle alverden hvorfor. Og de klappede fuldstændig i.
Jeg glemmer det aldrig. Vi stod på tærsklen til voldsomme optøjer. Men dér stod titusinder af sorte og hvide kristne på stadium, og da han kaldte frem til platformen, kom tusinder frem, hånd i hånd, arm i arm, grædende…
– Det var begyndelsen på enden for det gamle syd i min hjemstat. Jeg glemmer det aldrig, sagde Clinton.
et vækkelsesmøde
I 1971, hvor unge Bill efterstræbte Hilary, inviterede han hende med til – ja, et Billy Graham møde i California, og det var en af de bedste dates, vi nogensinde har haft.
Han huskede også Grahams kampagne i Queens i New York i 1984, hvor folk af alle racer og etnisk oprindelse var samlet, og Graham prædikede og selv levede efter Jesu dobbelte bud om, at elske Gud og din næste som dig selv.
Og Clinton nævnte dette som en positiv modsætning til politikere, der kalder sig religiøse, men ophidser til had mellem folk.
I 1989 besøgte Graham privat Clintons dødssyge præst, og Clinton var med og overhørte, hvordan de to snakkede om livet – og det evige liv.
– Jeg vil huske den samtale til den dag, jeg dør, sagde Bill Clinton.
– Da jeg var i Det Hvide Hus, besøgte Billy ofte Hilary og mig, eller ringede og skrev, når der var en krise, og han var altid utrolig venlig.
Når han bad med én i Det Ovale Kontor, følte man, at han bad for dig, og ikke præsidenten, sagde Clinton, hvis værste krise var, da han blev afsløret og offentligt ydmyget i en sex-skandale med en ung praktikant.
Formentlig var det netop i den krise, han havde mest brug for sjælesorg og forbøn. Og i tirsdags stod den tidligere præsident frem og takkede:
– Hvert liv, som Billy Graham har berørt, er et bedre liv, fordi han var en god og trofast tjener for de to vigtigste bud.
Nelson Mandela
Jimmy Carter, der var præsident fra 1977-81, hilste fra Sydafrikas præsident Nelson Mandela og biskop Desmond Tutu, som han netop havde haft møder med.
– Første gang jeg mødte Graham var in absentia ved en kampagne for 40 år siden i Georgia, hvor Billy skulle tale via film. Jeg blev bedt om at organisere det, og fik at vide, at det skulle være åbent for alle racer.
Vores amt var ifølge Martin Luther King det værste sted at komme i fængsel, og kommunebestyrelser bestod næsten 100 pct. af hvide. Med skam må jeg meddele, at ingen af de hvide kirker ville stille lokaler til rådighed for et møde på tværs af racer. Vi måtte leje en biograf.
Men da jeg efter Grahams film hver aften bød frem til forbøn, kom der 650 frem og gav deres liv til Jesus, fortalte dem tidligere præsident rørt.
– Denne kampagne blev et gennembrud for at hvide og sorte kunne være sammen. For når nogen gik frem til forbøn, blev de omfavnet af kristne ledere, hvad enten de var sorte eller hvide, fortalte Jimmy Cartner.
Næste gang han mødte Graham var til en bønnefrokost i Georgia efter at Carter var blevet guvernør. Derefter mødtes de til præsident Nixons bønnefrokost i Det Hvide Hus.
– Graham var også den første evangelist, der på en officiel måde gennembrød jerntæppet. I Ungarn i 1977. CIA fortalte mig, at der havde været hundredtusinder til hans møder, mens Ungarns regering officielt sagde, at der måske var tusind…
Han mødtes også med pave Johannes Paul II, selv om mange hengivne kristne kritiserede ham for at gå til kommunisterne og gå til katolikkerne.
I 1994 besøgte han og Ruth (som er født i Korea) Kim Il Sung, Nord-Koreas diktator, som jeg havde afskyet, siden jeg var i marinen i Stillehavet under Korea-krigen.
Da jeg senere besøgte Nord-Korea, overraskede det mig, at Kim ikke blot talte godt om Grahams, men var taknemlig over for kristne, fordi de havde reddet hans liv, da han var i japansk krigsfangenskab.
Jimmy Carter sluttede med at citere sig selv for at have sagt i Fox-tv, at den person, som han beundrede mest, var: Billy Graham.
Der var en næsten kammeratlig stemning mellem de tre tidligere præsidenter og Billy Grahams folk.
Bill Clinton og George Bush (sen.) er blevet kaldt for the odd couple (det sære par), fordi de rejste sammen, selv om den ene er konservativ og den anden liberal.
Nu kaldte Clinton sig selv og Jimmy Carter for det sære par, fordi de begge var sydstatsbaptister og demokrater på besøg i en republikansk højborg som North Carolina. Hvorefter Bush ironisk bemærkede, at Clinton hurtigt havde droppet ham som partner til fordel for Carter, så snart de kom til Charlotte.
De tidligere rivaler hyggede sig, og demokratiske Clinton gav republikanske Bush et knus, da Bush havde talt og sluttede bevæget med tårer.
En sort præst, som bad indledningsbønnen, takkede for, at de tre præsidenter var kommet selv om de ikke driver valgkamp for noget.
Borgmesteren i byen var blevet kaldt fætter af Franklin Graham, og kaldte derpå de forskellige for onkel Bill, George og Jimmy til stort morskab for gæsterne.
George Bush nævnte, at han tilhørte the chosen frozen – de udvalgte iskolde – som Bill Clinton engang offentligt havde kaldt medlemmer af den episkopale kirke, som Bush senior er medlem af.
– Men sådan er jeg bare. Min tro er en meget personlig ting for mig, sagde Bush.
Amerikas Pastor
George Bush kaldte Billy Graham for Amerikas Pastor og sagde, at han havde været et konstant lysende liv og lys i en verden, der ofte har været dækket af mørke og forførelse.
– Vi tror, at Gud har en guddommelig plan for hvert liv. Og vi tror ikke, det var en tilfældighed, men at Gud udvalgte Morrow og Frank Grahams friske prædikantsøn og satte ham på sporet af noget stort.
Bush nævnte, at fascismen netop undertrykte Europa, da Billy Graham begyndte sin karriere, og at kommunismen snart truede verden, indtil det var lykkedes frihedselskende folk at besejre disse onder. Han nævnte også kampen mod relativisme og umoral.
– Nogle vil mene, at man skal adskille det politiske fra kirken, som Billy Graham tjener. Jeg kunne ikke være mere uenig.
Den moralske opvågning, som Billy hjalp med at sætte gang i her i landet, og som bredte sig til hele verden, skabte samtidig håb i fjerne hjørner af verden bag jerntæppet. Og hans indsats var sammen med pave Johannes Pauls og andres indsats med til at tippe balancen til fordel for friheden.
– Han har trøstet fire generationer i min familie, sagde George Bush.
– Han har påvirket vores familie på en meget personlig måde. Min mor sagde, at det største øjeblik i hendes liv var, da Billy Graham kom og læste fra Bibelen og talte med hende om det, der stod.
Blandt alle hans besøg husker Barbara og jeg især den nat, han tilbragte sammen med os, da Desert Storm (offensiven i Irak i 1991) blev sat i værk.
Beslutningen om at sende soldater ud, hvor de kunne blive dræbt, var den vanskeligste beslutning, jeg måtte træffe som præsident. Selv om jeg ikke et øjeblik tvivlede på den moralske side, så var jeg – der selv har levet under en krig – bekymret for alle mænd og kvinder i vores uniformer. Og ligesom præsident Lincoln oplevede, så følte jeg mig drevet på knæ i bøn fordi jeg ikke havde noget andet sted at vende mig.
Som mange ved, har Billy guided vores børn, specielt vores datter Dorrow, og præsidenten (George junior) på deres åndelige rejse. Og Billy, som en far, så forstår du nok, at det er en stor ære for mig og Barbara at se vores søn tjene nationen. Den samme familie-kærlighed, som vi føler overf or dig og Ruth, findes i Det Ovale Kontor. Du véd, hvad præsidenten føler for dig.
Bush nævnte derefter, at han tilhører the chosen frozen (som tidl. nævnt i artiklen), og at hans tro var en meget personlig sag.
– Men jeg er ikke forlegen over min tro på Jesus Kristus. Og takket være Billy er jeg kommet til at forstå dette altafgørende forhold dybere og på en mere menigsfyldt måde.
Vi samles her i dag, fordi pædikanten og landsmandssønnen, som var med til at ændre verden, er en åndelig gave til os alle, sagde Bush og forsøgte at undertrykke sin følelsesmæssige bevægelse.
– Men i dag fejrer vi ikke blot Billys liv og inspirerende ord til millioner rundt om i verden. Vi takker også vores levende Gud for det eksempel, som Ruth og han har været med deres liv, sluttede Bush.
I sin takketale fortalte Billy Graham bl.a. at Ruth havde været sengeliggende i et halvt år, men at han dagligt sad sammen med hende og talte om alt det, de havde oplevet i deres fælles kristne tjeneste.
Billy Graham Library ligger i hans hjemby, Charlotte i North Carolona, og har gratis åbent fra mandag til lørdag fra 9.30-17 for alle besøgende.
