Eventyret om vandpytten og regndråben

Det var efterår, og regnen havde silet ned i dagevis. På stationen havde en vandpyt fået lov til at vokse sig stor. Han lå og bredte sig på en ubenyttet del af perronen, helt nede i enden, lige ved siden af den gule linje, som markerede grænsen, man ikke burde overskride, når der kom et tog. Pytten lå rigtig og blamerede sig, for han syntes selv, at han var ret vigtig.