Hvordan kan vi vinde kampen?

»Så stå da med sandheden spændt som bælte om jeres lænder, og iførte retfærdigheden som en brynje, tag som sko på jeres fødder villighed til at forkynde fredens evangelium, løft i al jeres færd troens skjold, hvorved I kan slukke alle den ondes gloende pile, tag imod frelsens hjelm og Åndens sværd. (Efeserbrevet 6,14-17.)

Øivind Andersen
Norsk teolog og forfatter

Her bruges et billedligt udtryk om sandheden. Den er som et bælte rundt om livet. Det betyder, at sandheden holder rustningen på plads og giver den rette holdning i kampen mod det onde.
Sandhed er Guds våben. Over for sandheden bliver Djævelen og hele hans hær magtesløs. Det gælder for det første sandhed i den forstand, at vi indser og erkender sandheden om os selv uden undskyldning eller bortforklaring. Den, der erkender alt, sådan som det er, står stærkt i kampen. Men sandhed betyder mere end det. Det er først og fremmest Guds åbenbarede ord, der er sandhed. Summen af Guds ord er sandhed, står der i Salme 119. Det betyder, at sandhed først og sidst er det samme som åbenbaringen af Jesus Kristus selv.
Den, der har Jesus, har sandheden. Hver den, der er af sandhed, hører Jesu stemme. Sandheden gør på den måde en kristen uovervindelig. Satan og hans hær har ikke noget at sætte op mod den, der er omgjordet med sandhed.Forsvarsvåbenet kaldes troens skjold. Det består i at have tillid til Guds løfter og bruge dem til at forsvare sig med over for fristelser, over for anklager og over for alt, hvad der vil angribe os. Satans pile er glødende og dræbende, men tillid til Guds ord og løfter gør dem ufarlige. Guds løfter bliver et skjold, som en kristen stiller sig bagved, og Satans pile kan ikke nå ham.Det er på samme måde med angrebsvåbenet. Det er Guds ord. Jesus brugte dette våben. Det karakteriseres i al sin enkelthed med: Der står skrevet!
Dét er også vort våben. Det gælder netop om at holde sig til det, der står skrevet.
Bærer vi sandhedens bælte, og bruger vi troens skjold og Åndens sværd, går vi sejrende ud af kampen.

Fra Øivind Andersens (1905-1994) bog ”Ved Kilden”.