Linda og Sally lever!

Siden udvisningen til Syrien af de to søstre har man intet hørt – men nu er der livstegn. Den 12. marts i år var det 2 år siden, Linda og Sally Eid blev udvist til Syrien – et land, de aldrig havde levet i. Fredag 7. december er det netop 1.000 dage siden, at pigerne forsvandt.Ved udvisningen var Linda 20 år og Sally 25. Begge talte godt dansk og var i gang med at uddanne sig i Danmark.
Pigerne, der er opvokset i De Forenede Arabiske Emirater, har aldrig boet i Syrien og har ikke andre kontakter i landet end faderens familie, som de er flygtet fra.
De flygtede til Danmark sammen med deres mor, fordi deres syriske far ville tvangsgifte dem og truede med at dræbe søstrene og moderen, fordi de var konverteret til kristendommen.

Siden udvisningen har ingen i Danmark hørt fra søstrene, selv om de havde en adresse med på et kloster, hvor de kunne henvende sig, når de landede i Damaskus, og telefonnumre, så de kunne ringe til kontakterne i Danmark. Det seneste livstegn fra pigerne var en sms, som blev afsendt kort før landingen i Damaskus med beskeden: „Nu lander vi.“

Gennem næsten 1.000 dage har det været umuligt at fremskaffe oplysninger om Linda og Sally, der trods asylrelevante forhold blev tvangsudvist fra Danmark.
De eneste oplysninger, der har foreligget, var politiets udsendelsesrapport, hvoraf det fremgår, at fire politifolk afleverede dem til politiet i lufthavnen i Damaskus og fik en underskrift af de syriske politimyndigheder på, at de havde afleveret søstrene.
Det er nu lykkedes Bente Rich at skaffe troværdig viden om, at Linda og Sally er i live – og at de har det meget svært. Da deres situation kan blive værre, hvis nogen begynder at lede efter dem og stille spørgsmål i området, hvor de befinder sig, eventuelt fremvise fotografier af dem, har Bente Rich lovet ikke at fortælle, hvor de befinder sig. Men hun siger, at deres opholdssted og forhold er helt uden for rækkevidde og mulighed for indflydelse for deres kristne venner i Danmark.

Bente Rich har lidt flere oplysninger om Lindas og Sallys mor. Hun har pakistansk statsborgerskab, idet hendes forældre var pakistanske, men flyttede fra Pakistan, da moderen var barn, kun fire år gammel.
Hun kender derfor ikke et eneste menneske i Pakistan, men det afholdt ikke det danske politi fra at udsende hende til Pakistan, hvor hun havde besvær med at komme ind i landet, fordi hun ikke kendte nogen, og myndighederne troede, at hendes pas var falsk.
Efter et par døgn, hvor forholdene viste sig at være for farlige for hende – i Pakistan kan en enlig kvinde uden pårørende eller penge ikke begå sig – måtte hun flygte til et andet land. Hun har siden hyppigt måttet skifte bopæl, finde tilfældigt, dårligt betalt arbejde og er konstant i en usikker situation uden længerevarende opholdstilladelse eller retssikkerhed af nogen art.
Hun har ikke kunnet komme i kontakt med sine børn…
Bente Rich har fortalt hende om de mange bekymringer, en stor gruppe danske borgere har udtrykt om døtrenes situation, indsamling af penge til dem, lys og forbøn i flere kirker, tilbagevendende forespørgsler m.m. Moderen er meget berørt af dette og siger stor tak til alle, der har tænkt på Sally og Linda.
Vil man følge med i seneste nyt om søstrene og deres mor, kan man søge oplysninger på www.lindaogsally.dk

Historien om Linda, Sally og deres mor er ”blot” én blandt mange, der vidner om en administration af udlændingepolitikken i Danmark, som sjældent tager menneskelige hensyn.
Hver søndag står en gruppe bedsteforældre foran Sandholmlejren for at demonstrere for ”asyl nu” til de afviste irakiske flygtninge, hvoraf mange er kristne.
Historien om Linda og Sally minder til stadighed om, at man i ”det kristne” Danmark har svært ved at handle kristeligt i forhold til mennesker i nød.