Venstre sidebanner eksempel

Dansk præst: Svært at være kristen i Bagdad

Risikoen for kidnapninger og forfølgelse er en del af hverdagen i Iraks hovedstad.- Det er meget vanskeligt at være kristen i Bagdad i dag. Jeg ved ikke, om det er væsentligt mere vanskeligt for de kristne, end det er for så mange andre beboere i byen. Men der er ingen tvivl om, at mange kristne lider forfærdelig meget. Det er et af de indtryk, indvandrerpræst Niels Nymann Eriksen har med hjem efter et par ugers ophold i Iraks hovedstad i slutningen af oktober.
– Nogle kristne lider direkte på grund af deres tro. Et eksempel er bydelen Dora, hvor der i april blev uddelt sedler til alle kristne – ofte med en kugle i – og med trusler om, at de enten måtte forlade deres tro og blive muslimer eller forlade bydelen.
Det bevirkede, at flere tusinde kristne flygtede fra området. Nogle flygtede til det nordlige Irak, hvor de havde familie, som kunne tage sig af dem. Andre flygtede til nabolandene Syrien og Jordan, og adskillige hundrede søgte tilflugt i den assyriske kirke i Bagdad, hvor de fortsat opholder sig.
– Det er et eksempel på en forfølgelse, hvor årsagen er de kristnes tro. Men mit indtryk er, at der er mindre og mindre ideologi og mere og mere pengegriskhed i den vold, der foregår i Bagdad. Det gælder i hvert fald i det område, hvor den anglikanske St. George’s Church ligger. Her er det egentlig ikke de kristnes tro, men snarere deres økonomi, der gør dem udsat for f.eks. kidnapninger. Risikoen gælder især dem, som anses for at være i besiddelse af en vis sum penge eller har slægtninge i Vesten.
– Kidnapning er en storindustri, og kristne er interessante emner for kidnapninger, fordi de i nogle tilfælde antages at have forbindelse til vestlige kredse og dermed til pengestærke folk, siger Niels Nymann Eriksen, der er sognepræst i Apostelkirken i København. Kirken er venskabsmenighed med St. George’s Church.

Næsten ingen mænd

Efter at volden for alvor tog fart i 2004, har kirkelederne i Bagdad indgået en aftale, hvori de opfordrer deres medlemmer til at gå til den kirke, der ligger nærmest, hvor de bor – også selv om den tilhører et andet kirkesamfund. Det har de gjort af sikkerhedsgrunde, mens volden står på.
– Det betyder, at der kommer rigtig mange i St. George’s Church. Ifølge kirkens præst, Andrew White, er 1.300 mennesker knyttet til kirken, men næsten ingen af dem er anglikanere, siger Niels Nymann Eriksen, der prædikede ved to gudstjenester i kirken. Et andet særligt kendetegn, at der var få mænd i menigheden, da mange er blevet kidnappet eller forsvundet på anden vis.
– Det var meget påfaldende at stå der og se ud over forsamlingen, der hovedsagelig bestod af mødre og børn og ældre, mens der kun var meget få mænd i den arbejdsduelige alder.

100 tilbage i kirken

Pastor Niels Nymann Eriksen uddeler nadver til en af de unge i St. George’s Church ved en gudstjeneste, hvor 12 børn skulle modtage nadveren for første gang.

Niels Nymann Eriksen mødte også andre kirkeledere. En af dem var den armenske ærkebiskop, Avak Asadourian.
– Efter hans skøn er antallet af kristne i Bagdad halveret siden 2003. I hans egen kirke kom der før mellem 600 og 700 om søndagen, nu er der 100 tilbage.
– Jeg spurgte ham, hvordan vi fra Vesten kan støtte kirken i Irak? Hertil svarede han: ”I kan ikke støtte os ved at hjælpe de sidste til at komme ud af Irak. Men I kan støtte os ved at hjælpe os til at gøre det inspirerende og frugtbart for dem at gå i kirke, så kirken på ny kan blive et fristed, et helle, for dem fra det pres, de oplever hver dag.
– Mit indtryk er, at St. George’s Church er sådan et fristed. Ud over at forkynde evangeliet har kirken en meget vigtig social funktion. Mange af børnene er faderløse, og de bor med deres mor i lejligheder, men sådan som sikkerhedssituationen er, kan disse børn ikke bare løbe ned og lege på gaden. I perioder har de heller ikke kunnet gå i skole. Mødrene har ikke noget arbejde, og der er ikke nogen mand, så derfor kan det hele blive meget stillestående i lejligheden. Mobiltelefonerne er deres livline til verden udenfor. Her udfylder kirken en meget vigtig funktion ved at være et sted, hvor de kan komme og møde andre under utvungne forhold. Regeringen har bevilget seks-otte politifolk til at bevogte kirken 24 timer i døgnet, og derfor anses kirken for at være et relativt trygt sted at være, siger Niels Nymann Eriksen.

Lokal indsamling

Apostelkirken har besluttet at samle ind, så der kan anlægges en legeplads ved kirken, så børnene i det mindste kan lege ude én gang om ugen.
– Det var dejligt at se alle de glade børn. Men det var lidt nedslående at se, at der manglede faciliteter til dem. Der var klasselokaler, hvor de kunne gå i søndagsskole og få undervisning. Men udenfor var der bare grus, så projektet går for det første ud på at grave en brønd, for at kunne vande området, så der kan komme noget grønt der. Dernæst skal der etableres en legeplads med gynger og karruseller, siger Niels Nymann Eriksen.

Canon Andrew White og pastor Niels Nymann Eriksen sammen med nogle af de 12 børn, der ved gudstjenesten skulle modtage nadver for første gang. Der er af sikkerhedsgrunde udstationeret politifolk døgnet rundt ved kirken.
Troshelte

Da mange af familierne har mistet den mandlige forsørger, er St. George’s Church begyndt at hjælpe familierne med penge til mad og daglige fornødenheder. Men det indebærer risici for de involverede.
– Udefra er der det dilemma, at man ser behovet for hjælp, men samtidig ved, at man ved at hjælpe udefra er med til at øge risikoen for kidnapninger eller vold mod de mennesker, der formidler hjælpen lokalt.
– Der er nogle mennesker i kirken, som løber en ekstrem stor risiko for dermed at kunne hjælpe de fattigste i det område. Her er virkelig nogle troshelte. Jeg tænker på en mand, som jeg mødte på et menighedsrådsmøde, hvor man diskuterede, hvad man kunne gøre for at sikre ham mod kidnapninger. Det skete i lyset af, at to af hans forgængere er blevet kidnappet. Den ene blev dræbt, den anden blev løskøbt. På mødet blev det foreslået, at manden burde fratages administrationen af disse midler, fordi det er for farligt, hvis folk finder ud af, at han administrerer disse midler. Men han svarede, at det ikke nytter noget at begynde at tænke sådan. ”Hvis vi begynder at ville sikre os mod risikoen, så kommer vi aldrig til at gøre vores arbejde som kirke her. Vi må gøre det og overlade vores liv i Guds hænder,” sagde han.
– Dagen efter talte jeg med en advokat, som kender forholdene godt, og han vurderede, at manden ville blive kidnappet inden for en måned.
– Det er et svært dilemma, og noget af kunsten er at sørge for diskretion, så der ikke skabes opmærksomhed omkring de kanaler, hvorigennem hjælpen bliver formidlet, siger Niels Nymann Eriksen.

Forsoningsproces

Niels Nymann Eriksen var udsendt af Københavns biskop, Erik Norman Svendsen, og det væsentligste formål var at følge op på det besøg, der var i august af en delegation fra Irak. Den var inviteret af Københavns Stiftsudvalg for Etniske Minoriteter, og Niels Nymann Eriksen talte under besøget i Bagdad med flere religiøse ledere fra forskellige trossamfund for at se, hvordan man kan støtte forsoningsprocessen i Irak i fremtiden. Der arbejdes med planer om at holde en forsoningskonference i København i løbet af 2008.