Præsidentvalg får betydning for abortlov

En 35 år gammel abortstrid i USA præger landets abortpolitik.Den 22. januar var det 35 år siden, en kvinde førte en sag op til højesteret i USA for at få ret til abort. Sagen dannede præcedens for en egentlig abortlov.

Af Nikolaj F. Rasmussen

Domsafsigelsen i 1973 har siden været genstand for en intens juridisk og politisk kamp mellem menneskeretsaktivister og abort-tilhængere.
Den 22. januar markeres en skelsættende begivenhed i amerikansk abortpolitik.
Menneskerettighedsorganisationer vil benytte den årlige National Sanctity of Human Life dag, som Reagan indstiftede i 1984, til at sætte fokus på højesterets betydning forud for præsidentvalget, mens abort-tilhængere vil fejre 35-års dagen for domsafsigelsen i retssagen Roe v. Wade uden at kæde det sammen med Reagans mærkedag.
Norma L. McCorvey (”Jane Roe”) – en kvinde bosiddende i Texas – sagsøgte i 1970 staten Texas (repræsenteret ved Henry Wade). McCorvey hævdede at være gravid som følge af voldtægt og krævede på den baggrund adgang til at få en abort. Den føderale distriktsdomstol gav McCorvey ret og baserede sin afgørelse på det niende tillæg til USA’s forfatning. Sagen blev appelleret og endte i 1971 i USA’s højesteret, hvor der på grund af dommerudskiftninger først blev afsagt dom den 22. januar 1973.

I domsafsigelsen tog flertallet af dommerne udgangspunkt i, at det fjortende tillæg til forfatningen sikrede privatlivets fred. Og da dommerne fandt, at vidnerne ikke kunne blive enige om, hvornår livet begynder, fastslog de, at privatlivets fred indebar retten til at få en abort.
Højesteret havde dermed – selv om det 14. tillæg til USA’s forfatning intet nævner om hverken privatliv eller abort – med ét slag gjort abort til en fundamental rettighed, sikret af forfatningen.
Ifølge dommen er fri abort tilladt de første tre måneder af graviditeten, og de amerikanske stater kan ikke begrænse adgangen til abort i 3. til 6. måned, med mindre de kan begrunde begrænsningerne i moderens helbred. Staterne kan dog – med mindre graviditeten bringer moderens liv eller ’helbred’ i fare – forbyde eller begrænse adgangen til abort fra det tidspunkt, hvor barnet kan overleve uden for livmoderen. Men i en efterfølgende højesteretssag – Doe v. Bolton – definerede retten ’helbred’ så bredt, at en kvinde i praksis kan få en abort på et hvilket som helst tidspunkt i graviditeten, så længe barnet ikke er levedygtigt.

Dommen berørte lovgivningen i alle 50 stater og har lige siden været genstand for en intens juridisk og politisk kamp mellem menneskeretsaktivister og abort-tilhængere. Fortalere for en forfatningsændring (som den republikanske præsidentkandidat Mike Huckabee) har ikke, og får sandsynligvis ikke, held med deres ærinde. Til gengæld er afgørelsen med delvis succes udfordret i småbidder af stater, der har indført mindre begrænsninger i adgangen til abort. En del af succesen her skyldes givetvis, at højesteret har ændret sammensætning.
I USA udpeges højesteretsdommerne på livstid af præsidenten med Senatets godkendelse. Nye udnævnelser har været genstand for mange kontroverser, og mange af dommerne er oppe i årene. Det kommende præsidentvalg får derfor stor betydning for amerikansk abortpolitik 25-50 år frem. Samtlige demokratiske kandidater støtter Roe v. Wade og er dermed tilhængere af fri abort som en forfatningssikret rettighed, mens alle republikanske kandidater – uanset deres syn på abort – er imod denne form for juridisk aktivisme.
Inden for de seneste år har både Norma McCorvey (’Roe’) og Sandra Cano (’Doe’) fortrudt deres medvirken og forsøgt at få deres sager genoptaget. Dette krav er blevet afvist. Andre sager kan dog medvirke til, at USA’s højesteret revurderer dommen fra 1973. Men en omstødelse betyder ikke, at abort pludselig bliver kriminaliseret i USA. Det er nemlig op til staterne at beslutte.

Nikolaj F. Rasmussen har baggrund i Luthersk Mission. Aktiv hos Kristendemokraterne i 12 år. Har været på high school i USA 1994-95.