Barnegråd og/ eller prædiken

Jeg undres: Hvor går grænsen mellem det charmerende og det forstyrrende, når det gælder børn til gudstjenesten? Dét, tror jeg, er et universelt spørgsmål i kirkerne. Lad mig hive et par sande sjove historier frem… ”Der’ nogen der har piftet min fodbold!” proklamerede 8-årige Ronni, mens han smækkede kirkedøren i efter sig og vandrede op gennem midtergangen, henvendt til den store mand oppe bag talerstolen. Ser du, pladsen udenfor kirken fungerede i eftermiddagstimerne som Ronnis fodboldbane. Her til aften var der fyldt med biler, som angiveligt havde kørt hans elskede bold over. Forsamlingen så taknemlige ud over den uventede forstyrrelse under den efterhånden langtrukne prædiken…

Lad mig også fortælle om en anden gudstjeneste, hvor 4-årige Emily pendlede mellem to stole og derved udviste logistiske evner indenfor legetøjstransport samt et sjældent sælgertalent ved at fremvise det til samtlige voksne på vejen. Prædikanten kæmpede ivrigt for vores opmærksomhed, mens vi vist alle fulgte Emily som tilskuere til en tenniskamp. Jeg beder bare til, at Sankt Peter ikke quizzer mig om denne søndags prædiken…

Uanset hvad man mener om børns frihed under gudstjenesten, så er grænserne for børnenes udfoldelse klare: Præsten bestemmer i kirken, forældrene bestemmer andre steder. Ingen andre har stemmeret i sagen om gudstjenesten, heller ikke dem, der råber højest.
Den bedste nyhed er, at ingen behøver at blive skubbet ud af kirken af den grund, hverken de ældre eller de unge forældre. I forældrenes forsvar må vi skrive os bag øret, at børnefamiliens uge er hektisk med for lidt søvn og for mange udgifter. (For ikke at tale om monsteropgaven at være enlig forælder.) Så næste gang du ser et barn græde, snakke, bøvse, larme, hoppe, danse eller lege under en seriøs gudstjeneste, så tilbyd at tage barnet i hånden og hjælp med børnepasningen i rummet ved siden af, og mærk igen barndommens ligefremme livsstil.
For alle har brug for prædikenens vejledende og opmuntrende ord – også hverdagens helte: de unge forældre.