Fantastisk filmperle ud over det sædvanlige

Baseret på journalisten Jean-Dominique Baubys selvbiografiske bog.Julian Schnabel har med Dykkerklokken og Sommerfuglen skabt en dybt bevægende og troværdig film.Den er baseret på den autentiske historie om den succesfulde chefredaktør på magasinet Elle, Jean-Dominique Bauby, kaldet Jean-Do, der efter en hjerneblødning rammes af det meget sjældne locked-in syndrom.
Jean-Do (Mathieu Amalric) vågner af sin koma og indser, at han er totalt lammet og hverken kan tale eller bevæge sig med undtagelse af sit venstre øje. Dette lærer han igennem filmen at kommunikere med. Med en særlig alfabetmetode blinker han sig langsomt igennem ord og sætninger. Han er frarøvet alt, bortset fra sine tanker, minder og sin fantasi, hvilke han holder krampagtigt fast i, og hvormed han let og ubesværet, som en sommerfugl, kan føres, hvorhen han vil.

Utrolig flot fortalt

Dykkerklokken og Sommerfuglen er en sand filmkunstnerisk perle og var da også nomineret til hele 4 Oscars. Filmen er utrolig flot fortalt med et smukt og poetisk billedsprog, spækket med flotte fotos og specielle kompositioner, der trækker tilskueren ind i et univers af både smerte og fantasi. De første intense 30 minutter er fortalt helt fra Jean-Do’s synsvinkel, hvor man som seer får del i hans tanker og sammen med ham deler frustration og fortvivlelse, idet sandheden langsomt går op for ham. Personskildringerne er en af filmens helt store kvaliteter, og der er i filmen ingen nemme løsninger, hverken i Jean-Do’s sygdom eller i forholdet til menneskerne omkring ham.

Skaber taknemlighed

Filmen er baseret på Jean-Do’s egen bog med samme titel, som han med sit ene fungerende øje dikterede til sin tilknyttede sprogterapeut under hospitalsopholdet. Her skildrer han hudløst ærligt det frustrerende ved at være så tæt på dem man elsker – og dog så langt fra. Om mentalt at være intakt og samtidigt uhjælpeligt spærret inde, som i en dykkerklokke, i en død krop.
Filmen rører ved hvad det vil sige at være menneske, og hvad det vil sige at leve. Den vækker en længsel efter at leve i nuet og at nyde den gave livet er, uanset om det er et liv fyldt af glæde eller smerte. Flere gange i filmen må man synke en ekstra gang og måske endda tørre tårer af kinderne, og man efterlades til sidst med taknemmelighed for mennesker omkring een, for kærligheden, for livet. Bestemt en film man bør se!

Dykkerklokken
og Sommerfuglen
107 min. • Scanbox