Lad det DØ
Lad det tilsyneladende og frugtesløse dø…For nogle år siden skulle jeg dække et borgermøde for en avis. Det var dengang kommunalreformen var hot nyhedsstof. Byens borgere var indbyrdes uenige. De ønskede råd fra en ekspert, og havde hyret kommunalforsker Roger Buch som aftenens taler.
På pædagogisk vis diskede han veloplagt op med fremtidsprognoser og talrige powerpoints. Om fordele og ulemper ved henholdsvis store og små kommuner. Det skal jeg ikke kede jer med.
På et tidspunkt dukkede imidlertid et kæmpe æbletræ op på lærredet, suppleret af et – for mig – opbyggeligt budskab. Ja, jeg blev såmænd helt velsignet.
Aftenens taler var nemlig nået til et punkt om bæredygtighed. Et begreb, der havde sneget sig ind i debatten om kommuner i små og store størrelser. Og havde vakt forskerens opmærksomhed. I en grad så han havde slået ordet op i en ordbog. Dog kun for at bliver yderligere forvirret. I Nudansk Ordbog kan man nemlig under begrebet bæredygtighed læse: Æbletræet er allerede bæredygtigt.
Forvirringen over eksemplet fra botanikkens verden lagde sig dog snart igen.
Kommunalforskeren konstaterede nemlig en markant forskel på sit eget mægtige æbletræ i baghaven og nogle små pygmæ-æbletræer i en nærtliggende plantage. Mens hans eget strittede mod himlen med halvtomme grene, bugnede pygmæ-træerne med frugt. Her begyndte aftenens prædiken:
Jeg vil gerne vække lidt skepsis hos jer mod dem, der siger, at store æbletræer giver mange æbler, erklærede han til de fremmødte.
Den indbyggede pointe var, at det bæredygtige ikke afhænger af størrelsen. Det afhænger af, om der er saft og kraft til at bære frugt. Eller som det lyder i dagens tekst. Det er frugten, der fortæller sandheden om os. Det er frugten, der fortæller hvad vi rummer af ondt og godt.
Til tider klæder vi os måske i en frodig facade. Tilsyneladende fantastiske, stærke og vellykkede. Tilsyneladende fulde af liv og kraft. Tilsyneladende fromme og fulde af godt foråd. Problemet med det tilsyneladende er blot, at dets holdbarhed er kortvarig. Det er ikke bæredygtigt i længden.
Ikke fordi vi ikke har muligheden, for æbletræet er allerede bæredygtigt, som proklameret i ordbogen. Eller som den vise Salomon udtrykker det: Han har allerede plantet evigheden i menneskets hjerte (Præd. 3:10).
Gud har allerede nedlagt kimen til et frugtbart liv i os. En dimension, der rækker ud over øjeblikket og ind i evighed. En indsigt til at skelne ondt fra godt. Og frihed til at tage stilling.
Nu er billedet af det frugtbare træ ikke forbeholdt kommunalforskere. Også Jesus antyder, hvorfor plantagens træer er små. Hans svar er, at det frugtesløse må skæres bort. Det som tilsyneladende har liv, men blot tjener til pynt. Det må beskæres og renses, så det kan bære mere frugt (Johs. 15).
Hvis dagens tekst vækker anfægtelse og uro, kan du derfor være fortrøstningsfuld. Så er du inden for nådens rækkevidde. Der, hvor der findes tilgivelse og renselse for al slags synd og hån. Anfægtelse er et tegn på liv. Bliver du frustreret, når det åndelige udbytte skal gøres op i dit liv, når de guddommelige egenskaber syntes sparsomme, da er dit udgangspunkt godt. Da gælder løftet, der gives af Menneskesønnen. Da kan alt blive tilgivet. Da kan det onde luges ud. Da kan fokus flyttes til ham, der forvandler os indefra. Ham der ser til hjertet og skænker os et bæredygtigt, frugtbart, evigt liv.
