Ali er bundet i sit værelse
Forældren var magtesløse og myndighederne uvidende om udviklingshæmmedes behov, før et danskstøttet projekt i Somaliland startede. Det er nogle ubestemmelige hyl, der møder os, da vi standser jeepen uden for huset i en af Hargeisas sidegader. Her i Somalilands hovedstad bor Sadhu Dahir Rooble og hendes mand med deres handicappede søn Ali.
Ali Mahmoud Muhammed på ni år er bundet til en vinduessprosse i sit værelse. Han er født med både psykiske og fysiske handicap. Lige nu er han meget urolig, fordi der pludselig kommer tre mand anstigende, den ene af dem oven i købet lyshudet. Men han falder langsomt til ro, og mor Sadhu stiller sig hen til ham, for at vi kan få taget et billede. Blitzlysene får – ikke underligt – barnet til at hyle igen. Ali griber fat om kameralinsen og prøver at rive apparatet til sig. Det lykkes heldigvis ikke, takket være det flettede stykke tøj, han er bundet med.
til at binde ham

