Bekymringer

I sidste uge gik jeg stille og roligt rundt på mit lokale bibliotek. Det var hen på eftermiddagen og jeg var træt, og så sandt at sige ikke specielt frisk ud.Som jeg stod der ved film-hylden og undrede mig over, hvorfor der aldrig er nogle gode film på biblioteket, kom en ung mand hen til mig og sagde:
– Hej, jeg kommer fra den lokale avis, må jeg stille dig et spørgsmål?
Der kunne jeg have været lidt ”kæk” og sagt, at det havde han jo sådan set allerede gjort, men som sagt, var det sidst på dagen. Desuden vil jeg gerne tro, at min humor er lidt bedre end som så.
Så jeg svarede bare, lidt nysgerrigt, at det måtte han da gerne.
Og hvad vælger denne unge mand så at spørge mig om? Ikke hvad jeg synes om biblioteket, eller hvad jeg skal i efterårsferien. Nej, spørgsmålet lød:
– Hvem håber du vinder præsidentvalget i USA?
Ikke lige det spørgsmål jeg forventede at få, men okay så. Jeg svarede på spørgsmålet, og han tog et fantastisk billede af mig i modlys, med hat, jakke og sjal på.
Skønt.

Nå, men da der var gået et par dage, kom jeg til at tænke på, hvorfor vi dog skal bruge så meget energi på andre landes politik. Godt nok er USA en sværvægter i verdenssamfundet, men vi kan jo ikke påvirke valget alligevel. Så den energi vi bruger på det, er bare skønne spildte kræfter.
Noget andet, vi også bekymrer os enormt meget over, er den finanskrise, der raser i øjeblikket. Helt almindelige danskere går rundt og får næsten mavesår af bekymring for deres økonomi. Hvad er det lige præcis, vi tror der sker, og hvad kan vi gøre ved det?
I det hele taget går vi rundt og bekymrer os om en masse ting, vi ikke kan ændre på. Det får vi ikke noget ud af.

Det bedste vi kan gøre for os selv, er at bede Frans af Assisis fantastiske bøn:
Gud, giv mig sindsro til at acceptere det jeg ikke kan ændre, mod til at ændre det jeg kan og visdom til at skelne derimellem.