Skriv til Suh

Har du et problem så skriv til:
Psykolog Suh B. Jacobsen
Nordgårsvej 109
4030 Tune
eller mail til: Suh@Udfordringen.dk. Ikke alle breve offentliggøres. Du er velkommen til at være helt
anonym, hvis du ønsker det. Hjemmeside: www.suhjacobsen.dk

Kære Suh
Jeg forstår ikke, hvorfor mine børn aldrig kommer og besøger mig. Gennem hele mit liv har jeg knoklet for dem. Nu er jeg gammel og svagelig, men ingen tak for alt det, jeg har gjort. Når de kommer, er det kun en halv time og en sodavand og så farvel igen. Når jeg spørger, hvorfor de aldrig kommer, siger de bare, det er travlt med arbejde og børnene. Men jeg har da altid været der for dem, selvom jeg har arbejdet og passet 3 børn.
V.

Kære V.
Det lyder som om, at du og dine børn sidder fast i et rigtig dårligt mønster. Du er ærgerlig og ked af, at de ikke kommer oftere og kommer til på flere forskellige måder at give udtryk for din utilfredshed med det. Dine børn mærker sikkert primært din utilfredshed med dem, snarere end din glæde over at se dem. De oplever sig måske anklagede, og at de hele tiden skal undskylde sig selv. For netop at undgå dette, kommer de derfor sjældnere og sjældnere, og så er cirklen sluttet. Jeres gensidige glæde ved at være sammen drukner fuldstændigt i et negativt mønster. I stedet for at nærme jer hinanden trækker I jer fra hinanden.
Jeg ved ikke, hvordan I er havnet i dette mønster, men det er egentlig også underordnet. Det handler i stedet om, hvad du kan gøre for at ændre det.
Prøv at tænke over, hvad der kan få dine børn til at føle sig rigtig velkomne og ønskede, når de besøger dig. Prøv at sætte dig i deres sted – hvad ville give dig lyst til at komme igen? Forurettede kommentarer og gnavne stikpiller? Nej, vel?
Så selvom det kan være svært for dig, så prøv at udrydde de negative kommentarer og bebrejdende spørgsmål og erstat i stedet med positive kommentarer som ”hvor er det dejligt at se dig!” og ” tak fordi du kiggede forbi”. Vis interesse for deres liv, og lyt uden at irettesætte eller belære – også selvom du ved bedre! Lad være med at regne med, at det er ”indlysende”, at du holder af dem og elsker at være sammen med dem, og at du derfor ikke behøver at sige det. Sig det direkte til dem! Prøv at være opmærksom på disse ting de næste par måneder og se så, om det ikke ændrer jeres forhold til det bedre.
Hilsen Suh

Hej Suh
Jeg er en ung fyr i slutningen af tyverne, er gift, har et godt og spændende arbejde med søde kollegaer. Jeg har et godt liv, men mit problem er, at hver gang jeg skal være ”på”, enten fagligt eller i fritiden (bl.a. i min kirke), så går jeg fuldstændig i baglås og bliver rystende nervøs og sveder helt vildt. Det er enormt irriterende og hæmmer min præstation. Håber, du har et godt råd.
Hilsen E.

Kære E.
Når man oplever denne reaktion på at skulle præstere, handler det som regel om, at der knytter sig nogle bestemte tankerækker til det at skulle præstere. Disse tanker sender automatisk en række signaler af sted til din krop, som reagerer øjeblikkeligt – i dit, som i de fleste tilfælde, med angst-reaktioner. Da det oftest foregår helt ubevidst, er det meget svært at berolige sig selv og dermed minimere eller helt bremse reaktionen. Du kan så at sige ikke berolige dig selv, fordi du ikke ved, hvad du skal berolige dig selv imod.
Prøv at undersøge, hvilke tanker eller antagelser, der farer igennem dit hoved, når du har det sådan. Hvad er du helt konkret bange for, at der sker? Og hvor kommer den angst fra? Er der en tidligere oplevelse i dit liv, der hele tiden bliver rippet op i, når du skal præstere? Eller er du blevet tudet ørerne fulde af, at du ikke duer til noget, evt. blevet mobbet?
Jo mere klar du bliver over, hvor din angst stammer fra, jo bedre kan du forholde dig til den – adskille den bagvedliggende årsag fra det, der reelt sker i dit liv i dag. De to ting kan minde om hinanden – men er ikke det samme! Din situation er anderledes i dag, og du har nye og anderledes forudsætninger at handle ud fra. Snak det igennem med din kone eller en god ven, og koncentrer dig om at erstatte de gamle tankerækker med nye og bedre tanker. Øv dig i lynhurtigt at hive disse nye opmuntrende tanker frem, når de gamle dukker op.
Vær også bevidst om, at din krop egentlig bare reagerer på en gammel angst, og at der ikke er noget farligt i det i sig selv. Jo mere afslappet du er over for dine egne kropslige reaktioner, jo mere vil de stilne af. Sig til dig selv: ”Nå, nu sveder jeg igen, det er bare fordi min krop er lidt nervøs, det går over”. Lad være med at undertrykke det, det forstærker det blot. Prøv også at visualisere de pågældende præstationer inde i hovedet, inden det går løs: Se det hele for dig så livagtigt som muligt, og gennemgå det, du skal sige/gøre, så detaljeret som muligt. På den måde får din krop mulighed for at ”øve” sig under trygge rammer og reagerer derfor mindre voldsomt.
Hilsen Suh

Hotline til Suh
På alle onsdage fra kl. 10-11 kan du ringe til Udfordringens psykolog Suh Jacobsen på 46 96 89 69.
Nogle af spørgsmålene bringes senere i brevkassen.
Du kan fortsat skrive pr. brev eller mail til:
Suh Jacobsen, Nordgårsvej 109,
4030 Tune, eller mail til:
Suh@Udfordringen.dk