Kort tid kan virke som lang tid
Benna Asmussen Hørlück bor i Græsted.
Hun er redaktør af hjemmesiden adamogeva.dk.
Jesus sagde: En kort tid, så ser I mig ikke længere, og atter en kort tid, så skal I se mig (Johs. kap. 16,16).
Jeg læser ugens tekst med en vis overbærenhed over for de forvirrede disciple, som jeg synes hænger sig kluntet meget i Jesu udtryk Om kort tid i stedet for at forholde sig til, hvad der skal ske. Trods alt er det vel mere vigtigt, end hvor lang tid, kort tid er.
Kort tid er kort tid, og de må blot vente og se – måske med frygt og bæven, det kan jeg godt forstå, for det er ikke let for dem at overskue konsekvenserne af, at Jesus forsvinder for dem.
Men Jesus tænker vel netop, at det kan virke til senere trøst at fortælle, at det er som en fødsel, der er hurtigt overstået, og så vender han tilbage, og fra da af vil intet kunne spolere deres glæde.
Da Jesus så siger, at han går til Faderen, bliver de endnu mere forvirrede, for det tyder på en mere varig tilstand.
Der er jo forskel på, om man siger Jeg er snart tilbage, som et henkastet råb, mens man nærmest er på vej ud ad døren, eller om man har kaldt hele familien sammen, og med kufferter i hånden og en klump i halsen siger: Jeg er snart tilbage.
Jesus har samlet disciplene omkring sig og han er tydeligvis i gang med en afskedstale. Han har indledt aftenen med at sige: Jeg har længtes meget efter at spise dette påskemåltid sammen med jer, før jeg skal lide, for jeg siger jer: jeg skal aldrig mere spise det, før det fuldendes i Guds rige (Lukas 22,15-16).
Hans tale er intens og luften er fortættet af hans ord, der afspejler, at han om kort tid forlader dem.
Selv om det for os virker klart, at Jesu død og opstandelse lyder som kernebudskabet gennem hele Jesu liv – og også i denne afskedstale til disciplene – så havde det en anden lyd i deres ører. Det harmonerede ikke med generationers håb og forestillinger om genoprettelsen af Guds Rige.
Først efter pinsedag, hvor Helligånden var blevet udgydt over dem, begyndte mange af Jesu ord at danne sammenhæng for et nyt håb om Guds Rige, det evige liv.
Men så langt var disciplene ikke endnu. I første omgang blev den gådefulde korte tid hurtigt til dramatiske erfaringer.
Disciplene oplevede kort efter, at Jesus blev taget til fange, tortureret og dræbt. De røg direkte ind i det mest fortvivlende mørke – og ingen af Jesu ord gav mening. Ingen!
Det undrer mig, at ingen af dem huskede på Jesu ord fra deres sidste aften sammen med ham.
Jesus havde jo netop forsøgt at forberede dem på det, så de kunne holde hinanden fast i håbet om, at de ville se ham igen om kort tid.
Men da de så den opstandne Jesus var det for stort – de kunne ikke tro det, ikke før Jesus selv åbnede deres sind for Skrifterne, som der står i Lukasevangeliet.
I dag har vi Jesu opstandelse som udgangspunkt for vores tro på det evige liv og vi har Helligånden til at give skrifterne liv og mening.
Det er vores redning, for da Jesus efter opstandelsen igen forsvandt i skyerne for at tage plads ved Faderens højre hånd, da blev det igen svært at holde fast i Jesu ord om kort tid skal I se mig igen.
Vi må bare indrømme, at kort tid kan virke som lang tid og vi kommer også i tvivl om, hvad han egentlig mente med kort tid.
Jeg står og ser på min mors gravsten. Det ligner umiddelbart en varig tilstand, men med denne uges tekst foran mig beder jeg Jesus åbne mit sind for Skriften, netop for de ord, der er så vanskelige at rumme, Jesu afskedsord:
. atter en kort tid, så skal I se mig .
