Bare en fase

Jeg har haft mange faser og hver gang troet, at denne fase måtte da være for livet. Men nu må det være nok. Jeg må sande, at livet ikke er én lang fase; det er mange faser.Jeg havde en musikfase, hvor jeg spillede klaver til kl. 3 om morgenen (til naboens store fornøjelse), hvor jeg skrev hundredvis af sange. Derefter en malerfase i bedste Picasso-stil, hvor jeg dagen efter mødte distræt op på arbejde med malerpletter i ansigtet og håret. Og nu er jeg i en skrivefase, der kører på 3. år: ”Hej i klummen!” si’r jeg bare.
Jeg har konkluderet, at formen på mit kreative udtryk er ligegyldig, så længe min indre kreative strøm til stadighed får lov til at flyde uden censur. Jeg skriver uden at vide hvordan sætningen vil ende, og da slet ikke slutningen.

Min evne til at drømme mig væk i kreativ skabelse kommer ikke af intet. Som barn kunne jeg ultralet blive distraheret af det rene ingenting og forsvinde ind i en indre eventyrhistorie. Ta’ fx under lektielæsningen, når jeg ude fra gaden hørte en sirenehylende brandbil, suppleret af mit marsvin Knalde-Balle-Bolle, der ofte sang opera i sit bur. Så måtte matematik-lektielæsningen vente (den venter faktisk stadig), fordi der inde i mit hoved begyndte en eventyrfortælling, hvor jeg blandede matematiske formler ind i historien om brandmands-marsvinet, der skulle redde 5 mennesker på 8. sal. Hvor lang tid ville det tage, før marsvinet var fremme?

Jeg har valgt at ære mine kreative evner i stedet for at lukke dem inde i civiliseret adfærd. Jeg kunne lige så godt have udtrykt mine mangesidede følelser gennem druk, stoffer, tilfældig sex, spiseforstyrrelser eller andre af alskens afhængigheds-orgier, men dette er én af de ikke-selvdestruktive metoder, jeg vælger.
Ligesom en svedetur i fitnesscentret renser min krop for ubehagelige rastløse kropsfornemmelser, er kunst – uanset form – selvterapeutisk og afstressende… nej, faktisk mere end det: Det er en livsbetingelse, et åndedræt. Man kan ikke løbe væk fra sin skæbne her i livet.
Lad dine kunstneriske talenter komme kirken til gode. Del ud af dig selv, til alles gavn.